Video : Tipsbladet
Serie A

Avis: Conte vil have gammel kending til Inter

Mateo Kovacic er efter sigende et emne for Inter, der tidligere har haft kroaten i folden.

Antonio Conte er tidligere i denne uge blevet udnævnt som cheftræner for Inter, og italieneren er sikkert allerede gået i gang med at planlægge, hvordan sommerens transfervindue skal forme sig for Serie A-klubben.

Ifølge Tuttosport er den tidligere Juventus- og Chelsea-træner interesseret i at hente Mateo Kovacic tilbage til klubben, hvor han fra januar 2013 til sommeren 2015 spillede.

Herefter skiftede han til Real Madrid i en ganske stor handel, men han formåede aldrig for alvor at slå igennem i den spanske storklub, og det førte til, at han sidste sommer blev udlejet til Chelsea.

Lejeaftalen med the Blues lader dog ikke til at blive vekslet til en permanent aftale, og det vil Antonio Conte angiveligt udnytte til at forstærke midtbanen hos Inter, hvor spillere som Marcelo Brozovic, Radja Nainggolan og Roberto Gagliardini også huserer.

Mateo Kovacic’ kontrakt med Real Madrid løber frem til sommeren 2022.