Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham tager afsked med målmand

Tottenham har bekræftet, at Michel Vorm er en af de spillere, klubben ikke forlænger kontrakten med.

I disse dage offentliggør Premier League-klubberne listerne over de spillere, de beholder, og hvem der ikke længere har en fremtid i de respektive klubber.

Tottenham har i dag bekræftet, at 35-årige Michel Vorm er blandt de spillere, som ikke længere er at finde i klubben til næste sæson. Hollænderen får ikke sin kontrakt forlænget, og han forlader derfor klubben ved udgangen af denne måned.

Landsholdsmålmanden kom til Tottenham fra Swansea for fem år siden, og han har sidenhen primært været andenmålmand i London-klubben, hvor han nåede at spille 47 kampe.

Tottenham tager desuden også afsked med Dylan Duncan, Charlie Freeman, Tom Glover, Connor Ogilvie og Jamie Reynolds.

Derimod er der blevet givet nye kontrakter til de unge talenter, Japhet Tanganga og Jack Roles.