Video : Tipsbladet
Landshold

Luis Enrique stopper som spansk landstræner - assistenten tager over

Luis Enrique stopper som spansk landstræner.

Efter VM i Rusland i sommeren 2018 hyrede det spanske fodboldforbund Luis Enrique som ny landstræner. Men efter mindre end et år i rollen stopper den tidligere FC Barcelona-træner nu.

I stedet skal Enriques assistent, Robert Moreno, overtage tjansen. 

Det bekræfter chefen for det spanske fodboldforbund, Luis Rublales, på et pressemøde. 

Luis Enrique har ikke været at finde på sidelinjen i Spaniens seneste tre kampe mod Malta, Færøerne og Sverige af personlige årsager. I stedet har Robert Moreno stået i spidsen for holdet i de kampe, som Spanien vandt. 

49-årige Luis Enrique har tidligere været cheftræner for Roma, Celta Vigo og FC Barcelona. Alle tre steder har Roberto Moreno været assistenttræner for Luis Enrique, og 41-årige Moreno har ikke cheftrænererfaring.