Video : Tipsbladet
Ligue 1

PSG nægter at sælge Neymar trods ønske om Barca-retur

Ledelsen i Paris Saint-Germain vil under ingen omstændigheder lade Neymar forlade klubben kun to efter efter sit rekordskifte

Mens mange medier, særligt i Spanien, taler om Neymars mulige retur til FC Barcelona, har brasilianerens franske klub Paris Saint-Germain absolut ingen intentioner om at sælge verdens dyreste fodboldspiller i dette transfervindue.

Det er mediet Telefoot, som skriver, at ledelsen i Paris Saint-Germian med klubpræsident Nasser Al-Khelaïfi er stålsatte på at beholde Neymar i klubben. Det er kun to år siden, at de satte transferrekord ved at betale 222 millioner euro for den daværende FC Barcelona-spiller.

I de to år er det blevet til to franske mesterskaber, men succesen i Champions League er til gengæld udeblevet. Blandt andet derfor har Neymar ifølge de mange rygter svært ved at finde motivation til at blive i Paris, og han vil gerne tilbage til FC Barcelona, hvor han nød stor succes.

Det ønske får den vævre kantspiller dog ikke opfyldt, hvis det står til Paris Saint-Germain, som stadig tror på, at Neymar sammen med blandt andet kometen Kylian Mbappé kan bringe succes til den franske storklub.