Video : Tipsbladet
Superliga

Debutanten Stage: Viser virkelig stærk karakter

Jens Stage fik debut i FCK-sejren over OB denne søndag, og han er ikke overraskende lykkelig over comebacket.

Der var smæk for skillingen, da FC København søndag eftermiddag gæstede OB. Hjemmeholdet var foran med to mål, men efter et flot comeback med Dame N'Doye som hovedperson, vandt mestrene kampen med 2-3. 

I kampen fik Jens Stage debut for FC København efter sit skifte fra AGF. Stage blev skiftet ind i anden halvleg, og han er svært tilfreds med, at det lykkedes de forsvarende mestre at vende kampen. 

- Vi viser virkelig stærk karakter i dag ved at vende 0-2 til sejr. Det var dejligt at komme ind og få min debut, da nogen af de andre blev lidt trætte, og jeg gik bare ind for at knokle det bedste, jeg har lært. 

- En perfekt start med tre point - og nu ser jeg frem til, at det også bliver sjovt på fredag, når vi møder AGF, siger Jens Stage til FC Københavns hjemmeside. 

FC København møder AGF på fredag, og der er kampstart klokken 19.00.