Dagens Spilforslag: Kaos i Glasgow
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Kaos i Glasgow

Aflyste spillerbusser og en skuffet fanmilliardær er blandt ingredienserne i forhistorien til fredagens spilforslag.

Fredag kl. 20.05
Partick Thistle - Dundee United
Begge hold scorer
1,80 @ bet365

Kaos råder i kulisserne hos Partick Thistle, hvor en ny bestyrelse er kommet i modvind, efter man valgte at spare bussen til holdets to første udekampe væk. Situationen har fået supporter Colin Weir – som i 2011 vandt £161 mio. i lotteriet EuroMillions – til at trække sit tilsagn om at betale £6 mio. til et nyt træningsanlæg tilbage, mens bestyrelsen selv afviser forlydender om, at man har skåret i manager Gary Caldwells spillerbudget.

Ambitionen er således stadig at slutte i toppen af rækken, mens salget af Aidan Fitzpatrick til Norwich samt indtægter fra en videresalgsklausul i forbindelse med Liam Lindsays transfer fra Barnsley til Stoke City skulle få den skrantende økonomi på fode igen. Inden for stregerne insisterer nytilkomne Kenny Miller – der nåede 69 landskampe for Skotland – på, at hverken manglende busser eller nye bestyrelser spiller en rolle for spillerne.

Spillerne leverede da også en godkendt indsats i første runde, hvor Partick Thistle spillede 1-1 ude mod Alloa Athletic. Nu er man så tilbage på The Energy Check Stadium, hvor Partick selv kom på tavlen i 16 af sidste sæsons 18 hjemmekampe, mens det på samme tid kun blev til to clean sheets.

Dundee United scorede i 15 af 18 udekampe i sidste sæson, og 4-1-sejren i denne sæsons premiererunde over Inverness viser, at det formodede tophold stadig er skarpe. Begge hold har scoret i samtlige af de to holds seneste seks indbyrdes opgør, så jeg sætter pengene på, at hjemmeholdet kan lægge kulissekaosset til side for 90 minutter og byde topholdet trods ved at levere en kamp med mål i begge ender til markedsledende odds 1,80 hos bet365.