Frederik Sørensen har længe været ude i kulden, men nu kan den 27-årige forsvarsspiller måske se frem til mere regelmæssig spilletid. Således er han ny mand hos de schweiziske mestre Young Boys, der lejer Sørensen i FC Køln.
Det bekræfter Young Boys på klubbens Twitter-profil.
Die Young Boys verstärken sich mit Frederik Sörensen: Der 194 cm grosse Innenverteidiger kommt leihweise bis zum Saisonende vom Bundesligisten 1. FC Köln. https://t.co/D6xU7668F4#BSCYB @fckoeln pic.twitter.com/4CvToUkJLP
— 𝗕𝗦𝗖 𝗬𝗢𝗨𝗡𝗚 𝗕𝗢𝗬𝗦 (@BSC_YB) August 18, 2019
Frederik Sørensen skal være med til at få Young Boys i Champions League. Klubben er med i den sidste kvalifikaktionsrunde, hvor de møder FCK’s overmænd Røde Stjerne Beograd over to kampe.
Rygterne om det forestående skifte meldte sig allerede på banen lørdag, hvor tyske Kicker skrev, at Køln og Young Boys var i forhandlinger.
Young Boys lejer Frederik Sørensen for resten af sæsonen. Danskeren var helt ude af truppen FC Kølns første kamp i den nye Bundesliga-sæson lørdag, og han spillede kun fem kampe i 2. Bundesliga i sidste sæson.
Frederik Sørensen er et produkt af Lyngbys undgomsafdeling, men har også en fortid i blandt andre Juventus. Han står noteret for en enkelt landskamp for Danmark.