Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: van Dijk og Liverpool enige om ny kontrakt

Ifølge The Mirror er Liverpool og Virgil van Dijk nået til enighed om en ny kontrakt, der gælder for de næste seks år.

Virgil van Dijk har siden sin ankomst til Liverpool spillet en vital rolle for klubbens succes. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Champions League-mestrene forsøger at forlænge forsvarsspillerens kontrakt. 

Liverpool ønsker nemlig at holde på den hollandske stopper, og det forlyder nu, at man er nået til enighed med ham om en ny, seksårig aftale. Det skriver The Mirror. 

Mediet skriver yderligere, at den nye kontrakt indebærer en forhøjet løn til hollænderen, der angiveligt kommer til at tjene 1,6 millioner kroner om ugen inklusiv diverse bonusser. 

28-årige van Dijk har i øjeblikket kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2023.