Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-helt: Vi viser stor mental styrke

AGF har været gode til at holde fokus trods nogle dårlige præstationer i træk i Superligaen, mener Patrick Mortensen.

AGF tog en vigtig sejr i kampen om top seks, da århusianerne søndag vandt 1-0 på kunstgræsset i Farum.

Patrick Mortensen blev den store helt med kampens enlige scoring efter 81 minutter, men angriberen var først og fremmest glad for, at AGF formåede at holde nullet.

Læs også:LIVE: AGF hentede sen sejr i Farum

- Det var dejligt at holde nullet. Det har vi tidligere været gode til, men det har haltet lidt. Så det er skønt, at vi kan holde modstanderne væk og vinde de her kampe mod modstandere, der ligger så tæt på os i tabellen, fortæller han til klubbens hjemmeside og tilføjer om sine holdkammerater:

- Der er 10 mand bag mig, der knokler løs, og vi har virkelig en god defensiv styrke i dag - samtidig med, at vi faktisk får skabt en del gode chancer.

Læs også:AGF nedkæmper FCN og stopper stime af liganederlag

AGF havde inden opgøret tabt tre Superliga-kampe i træk, men Mortensen mener ikke, at den dårlige stime har påvirket truppen.

- Det har naturligvis været irriterende at tabe. Men jeg synes, at vi har været gode til at holde fokus. Det så du i torsdags, og det ser du i dag, hvor vi viser stor mental styrke, slutter han.

I næste weekend skal AGF forsøge at slå SønderjyskE hjemme på Ceres Park.

Læs også:Bedst og værst: Tvivlsomt straffespark fik AGF tilbage på sporet

Læs også:Stærk første halvleg grundlægger OB-sejr over Hobro

Læs også:Lars Olsen: Unge spiller ikke på grund af dåbsattest