Video : Tipsbladet
Superliga

Norsk klub bruger Brøndby-millioner på kunstgræs

Den norske klub Stabæk tjente godt på salget af Tobias Børkeeiet til Brøndby IF, og nogle af pengene har klubben brugt på kunstgræs.

Brøndby IF pungede i sommer ud med et beløb i omegnen af 10 millioner kroner for den norske midtbanespiller Tobias Børkeeiet, som klubben længe havde haft et godt øje til. Den 20-årige midtbanespiller regnes som et af de store talenter i norsk fodbold og har repræsenteret fire forskellige U-landshold.

Brøndby hentede Tobias Børkeeiet i Stabæk, og klubben har nydt godt af de millioner, transferen kastede af sig. Stabæk har blandt andet anlagt nyt kunstgræs for pengene, fortæller sportschef Inge Andre Olsen.

Læs også:Fisker om fremtiden: Skal ikke have en forlængelse, fordi det er synd for mig

Han bruger Tobias Børkeeiet som et godt eksempel på klubbens talentudvikling.

- Tobias Børkeeiet var aldrig til nogen prøvetræninger, og han var på U-landsholdet og loyal hele vejen. Han tog turen op gennem systemet, debuterede i Eliteseren, og pludselig havde han flere klubber at vælge imellem på seniorniveau. Brøndby investerede mange penge, og så ønsker de selvsagt at give ham ekstra tid, tillid og opfølgning, siger Inge Andre Olsen til Eurosport.no.

Læs også:Børkeeiet jubler over Brøndby-debut: Fantastisk oplevelse

Tobias Børkeeiet har indtil videre ikke givet Brøndby IF ret meget smæk for skillingen. Nordmanden har været skadet i det meste af efteråret, og derfor står han blot noteret for 10 optrædener i den gule trøje.

Midtbanespilleren har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2024. 

Læs også:Ambitiøs Børkeeiet: Har altid vidst at Brøndby er en stor klub

Læs også:Børkeeiet om Brøndby-skifte: Der var større klubber ude efter mig

Læs også:Niels Frederiksen om ny spiller: Han har et kæmpe udviklingspotentiale