Spilforslag til Superligaen: Favoritdræberne fra Horsens
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Favoritdræberne fra Horsens

AC Horsens taber sjældent til AaB.

Søndag kl. 14.00
AaB - AC Horsens
2 (AHC +0,5)
2,38 @ Unibet

AaB får det efter alt at dømme sværere end forventet, når AC Horsens søndag gæster Aalborg. For mens AaB i denne sæson har slået både OB og FC København på eget græs, så har holdet også tabt fortjent til Randers i Aalborg, hvor man i sidste sæson kun vandt én kamp imod hold fra rækkens nederste halvdel.

AC Horsens vandt således 4-2 ved det seneste besøg i Aalborg, så De Gule nu blot har tabt to af de sidste 10 kampe mod AaB. Og i det hele taget viste AC Horsens altså i sidste sæson, at holdet er farlige på udebane mod de store hold med sejre over AGF, Brøndby og FC København som beviser.

AaB svækkes af at være uden Mikkel Kaufmann i et angreb, hvor Tom van Weert også er langt fra kampformen, hvis han klarmeldes. AC Horsens har for sin del flere kasserede og tidligere AaB-spillere i truppen, som helt sikkert gerne vil vise, at de rummer mere, end hvad de bolsjestribede kunne se.

AC Horsens har flere gange haft succes med at dominere kampen fysisk over for de unge spillere fra AaB, som i alt for høj grad afhænger af Lucas Andersen. Og når de rød/hvide samtidig blot kan se tilbage på seks sejre i de sidste 22 hjemmekampe, kan jeg ikke følge markedets vurdering af dem som klare favoritter. Værdien ligger derfor i at spille imod AaB til odds 2,38 hos Unibet.