Video : Tipsbladet
Generelle

Politikere vil ikke flytte Zlatan-statue

Kommunalrådet i Malmö har ikke tænkt sig at flytte statuen af Zlatan Ibrahimovic, selv om den er blevet vandaliseret ved flere lejligheder.

I begyndelsen af oktober blev en statue af Malmö FF-legenden Zlatan Ibrahimovic rejst i den svenske by.

Men Zlatan offentliggjorde siden, at han havde købt sig ind i den rivaliserende klub, Hammarby IF, og statuen af den store angriber er efterfølgende blevet vandaliseret ved flere lejligheder.

Læs også:Italiensk medie: Ibrahimovic klar i Milan om få dage

Ifølge Sydsvenskan havde Malmö kommune estimeret, at det ville koste omkring 15.000 svenske kroner (ca. 10.500 danske kroner) i vedligeholdelse om året, men der måtte bruges 21.000 svenske kroner (ca. 14.600 danske kroner) på statuen allerede efter den første omgang hærværk.

743 borgere i Malmö har nu skrevet under på, at statuen skal flyttes til hovedstaden Stockholm. Det betyder, at forslaget skal drøftes i det ansvarlige politiske udvalg.

Læs også:Forsvarsprofil forlængede med Tottenham: Tænkte aldrig på at skifte

- Det kan vi ikke. Det er Malmö-borgernes ejendom. Der er også mange Malmö-borgere, der er tilfredse med statuen, og som ikke har skrevet under på noget, siger Frida Tollmyr, der er en del af Kultur- og fritidsrådet til Sydsvenskan.

- Jeg ser det ikke som et alternativ. Vi har taget imod en donation. Det er vores. Det har en værdi, der tilhører Malmö-borgerne.

Næsen på Zlatan Ibrahimovic-statuen er blandt andet blevet skåret af.

Læs også:Officielt: Zlatan skifter til AC Milan - er klar på at kæmpe

Læs også:Icardi: Stort at slå Zlatan-rekord

Læs også:Zlatan-statue udsat for mere hærværk: Næsen er væk