Video : Tipsbladet
Generelle

Frank om Marcondes-scoring: Kan ikke stoppe med at smile

Thomas Frank er lykkelig over, at en uheldig Emiliano Marcondes lørdag blev afgørende for Brentford.

Det er nu to år siden, at Emiliano Marcondes kom til Brentford, men opholdet i London har ingenlunde været en dans på roser for den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

Marcondes har haft alvorlige skadesproblemer, og han blev tidligere på sæsonen udlejet til FC Midtjylland.

På Heden fik danskeren mulighed for at spille regelmæssigt, inden han efter årsskiftet vendte tilbage til Championship.

Læs også:FC Midtjylland jagter forstærkninger: Vil have en til to nye i januar

I årets første Brentford-kamp blev Marcondes indskiftet i 4-0-sejren over Bristol City, og lørdag startede han så inde i FA Cup-mødet med Stoke. Marcondes takkede sågar for tilliden med en scoring, og det var nok til at sende Thomas Frank videre i turneringen.

Af denne grund var den danske træner i godt humør efter opgøret.

- Jeg kan ikke stoppe med at smile. Han har været så uheldig med mange ting, ikke kun med sine skader, men han har også været involveret i nogle chancer, så det var utrolig dejligt at se bolden gå i nettet. Det fortjente han, siger Frank til klubbens hjemmeside.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Luka Racic, Mads Bech og Mads Roerslev var desuden med i startopstillingen for Brentford, og Thomas Frank var helt generelt glad for, hvad han så fra sit unge mandskab.

- Det var ret interessant. Halil (Dervişoğlu, red.) spillede sin første kamp, Dru (Yearwood, red.) startede for første gang i lang tid, og så var der Luka (Racic, red.) og Mads Bech, som også startede inde for første gang i lang tid. Det var første start i sæsonen for Mads, fordi han har været skadet.

- Men de har begge vist, at de kan spille Championship. Mads spillede nogle kampe i træk sidste år, og Luka har spillet nogle kampe i denne sæson, så det var rart at se dem tilbage på holdet, og de kunne præstere mere eller mindre fra første minut.

Brentford er nu klar til fjerde runde i FA Cuppen.

Læs også:Marcondes' frisparksdrøn sikrede Brentford FA Cup-avancement

Læs også:Midtjyske krejlere: FCM får Dreyer til under halv pris

Læs også:Video: Marcondes sender Brentford videre med frisparksmål fra spids vinkel