Video : Tipsbladet
Serie A

Cornelius kom til undsætning for Parma til allersidst

Andreas Cornelius reddede et uafgjort resultat til Parma, da klubben her til aften spillede 2-2 mod Cagliari.

Andreas Cornelius var blevet valgt i front af Parma-træner Roberto D'Aversa, da klubben i aftes gæstede Cagliari.

Cornelius og kompagni kom bagud, da Joao Pedro efter 19 minutter dirigerede et fladt indlæg fra højre i det korte hjørne. 

Læs også:Ronnie Schwartz: Ville have svært ved at motivere mig til opgaven i Silkeborg

Parma-mandskabet bragte dog balance i regnestykket kort før pausen - her var det Juraj Kucka, der på ganske fornem vis sendte det indlæg i kassen, som Cornelius netop ikke kunne nå. 

Der var dog ikke gået lang tid af anden halvleg, før det igen gik galt for Parma. Denne gang var det Giovanni Simeone, der var på pletten med en glidende afslutning fra tæt hold. 

Læs også:Medie: Gervinho ville tvinge Parma til transfer

Dermed så det altså ud til, at Parma måtte forlade Sardegna Arena uden point. Den var Andreas Cornelius dog ikke med på - den store dansker headede dybt inde i dommerens ekstra-tid bolden forbi Alessio Cragno i Cagliari-målet og reddede således et vigtigt point til Parma. 

Cagliari og Parma ligger dermed fortsat á point på henholdvist sjette- og syvendepladsen i Serie A. 

Læs også:Storspillende Andreas Cornelius har parkeret EM

Læs også:Solskjær langer ud efter kritikere: Alle ville se os fejle

Læs også:Cornelius og Parma besejrede Stryger Larsen og Udinese