Video : Tipsbladet
Superliga

Udelukker aftale: Johan Larsson ikke en del af Brøndby i foråret

Brøndby IF kommer ikke til at give Johan Larsson en aftale i foråret, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Fans af Brøndby IF kommer ikke til at se Johan Larsson i Brøndby-trøjen i dette forår. Det slår fodbolddirektør Carsten V. Jensen nu fast over for fanmediet 3point.dk.

Det gør "CV", efter Brøndby åbnede sæsonen med en imponerende sejr på 2-0 ude over OB. En sejr, der kom i hus, efter at Brøndby havde sagt farvel til flere markante profiler - blandt andre Kamil Wilczek og Dominik Kaiser. Og altså Johan Larsson.

Selv om højrebacken fortsat leder efter en ny arbejdsgiver, bliver det ikke i Brøndby i dette forår.

Læs også:Optakt: FC København - Celtic FC

- Johans Larssons kontrakt udløb ved årsskiftet og vi gjorde vores overvejelser om en eventuel forlængelse af samarbejdet. Sæsonen er skudt i gang i forgårs og vi kan godt nu konstatere at Johan ikke bliver en del af kamptruppen dette forår. Johan har dog et stående tilbud om at træne med hos os, såfremt han måtte have et ønske om dette, men lad os nu se hvad de næste uger bringer af muligheder for ham, siger Carsten V. Jensen til 3point.dk.

Brøndbys brugte på højre wing back Jens Martin Gammelby, mens Kevin Mensah var placeret i venstre side i opgøret mod OB.

På bænken sad Andreas Bruus, der lige nu er reserve til wingbacken, mens også Anthony Jung kan spille pladsen, selv om Brøndby-træner Niels Frederiksen gerne vil benytte tyskeren på pladsen i det centrale forsvar.

Læs også:Evander efter forlængelse: Jeg er ikke færdig med at betale tilbage

Johan Larsson spillede efteråret i Brødnby, efter han i sommer forlod Guingamp. Her spillede han et halvt år. 

Brøndbys næste opgave er søndag, hvor der venter en udekamp mod AaB.

Læs også:Medie: FCK sælger Pieros Sotiriou øjeblikkeligt

Læs også:Fire år mere: FC Midtjylland forlænger med offensiv profil

Læs også:Avis: Martin Braithwaite får til 2023 i FC Barcelona