Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: På trods af vrede over Braithwaite-skifte: LaLiga nægter at ændre regel

Det har vakt stor undren mange steder, at spanske klubber kan hente spillere, efter transfervinduet har lukket. Det bliver der dog ikke ændret ved, melder Marca.

Reglen der muliggjorde, at Martin Braithwaite i februar skiftede til Barcelona, vil ikke blive ændret, melder den spanske avis Marca.

Danskerens skifte fandt sted efter transfervinduet var lukket, hvilket ikke vil kunne lade sig gøre ret mange andre steder end Spanien. Men heldigvis for Braithwaite var det netop der, han havde sin hverdag. En hverdag der pludselig gik fra at spille for bundklubben Leganes til at tørne ud for FC Barcelona.

Læs også:Arsenal-manager efter chokexit: Det gør rigtig, rigtig ondt

Skiftet var muligt grundet en regel om, at spanske klubber, med en skade på fem måneder eller længere, kan købe en spiller i en anden spansk klub uden for transfervinduet.

Skiftet gjorde Braithwaites tidligere klub Leganes rasende. Ligesom det fik FIFA og det det spanske fodboldforbund til at opfordre LaLiga til at ændre reglen, men det kommer ikke til at ske, melder Marca.

Læs også:Celtic-manager advarer sine spillere: København er et farligt hold

La Liga-organisationen består af de to øverste divisioner i Spanien La Liga og Segunda Division, som for nylig har haft et møde, hvor der blev stemt og reglen, og her stemte kun Cadiz imod.

Læs også:Leganés vil erstatte Braithwaite - men venter stadig på lov til det

Læs også:Leganes-træner efter Braithwaite-salg: Hvad skal jeg gøre - græde?

Læs også:Video: Se Braithwaite i småspil med Barcelona-stjerner