Video : Tipsbladet
Europa League

Celtic-manager advarer sine spillere: København er et farligt hold

Skotske Celtic kommer ikke til at tage for let på opgaven, når FC København gæster Glasgow, lyder det fra manager Neil Lennon, der advarer om, at FCK har et godt hold.

Der var en halvleg til hver, da FC København og Celtic i torsdags spillede 1-1 i Europa League, da holdene mødtes i Parken, København, og nu er der i morgen - torsdag - returkamp i Glasgow. 

Her er hjemmeholdet foran på point, da udgangspunktet 0-0 vil være nok til at sende Celtic videre på reglen om udebanemål.

Men hjemmeholdet kommer ikke til at spillle på noget resultat - skotterne har respekt for de danske mestre og vil således ikke overlade noget til tilfældigheder, hvis det kan undgåes.

Læs også:Optakt: Celtic FC - FC København

Neil Lennon melder i hvert fald om sund respekt for FC København før opgøret i Glasgow, der ventes at blive spillet for op mod 60.00 tilskuere.

- København er et farligt hold. Det er 1-1, så opgøret kan psykologisk gå begge veje. Forhåbentlig kan vi score det første mål, men vi er nødt til at gøre os fortjent til at spille, siger Neil Lennon på sit pressemøde før kampen og forklarer, at han nyder at spille i Europa:

- Det har været fantastisk indtil videre, og jeg ønsker, at det fortsætter. Jeg ønsker, at vi kommer blandt de sidste 16. Det mener jeg vi er gode nok til, men vi er også nødt til at spille godt (torsdag).

Læs også:Thomsen efter 0-0: Det ene point kan sikre top seks

- Vi har lige manglet det sidste de sidste par år, og det vil vi gerne gøre bedre i år. Det kommer til at blive en stor europæisk aften, og en der er værd at huske, siger manageren.

Celtic ligger sikkert nummer et i Skotland og vandt i weekenden over Kilmarnock, mens FC København omvendt blot fik 1-1 ude mod Silkeborg og har indledt Superligaen med sølle et point efter to kampe mod de to bundhold.

Der er kampstart 21.00 i Glasgow torsdag aften.

Læs også:Neil Lennon glæder sig til FCK: Det bliver Celtic Park under de skinnende lys

Læs også:Skuffet Celtic-manager irriteret over FCK-mål: Det var sløset

Læs også:I aften kommer VAR til Danmark: Sådan bliver det i Parken