Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Premier League satser på start 1. juni

Premier League håber at kunne starte op igen 1. juni, men det bliver for tomme tribuner.

Premier League er udskudt til tidligst 30. april, men det er bestemt sandsynligt, at man må vente endnu længere på at få de engelske fodboldstjerner tilbage på banen.

Ifølge den store engelske avis The Telegraph sigter Premier League efter at påbegynde turneringen igen den 1. juni, og målet er at få afviklet de resternede ni spillerunder i løbet af bare seks uger.

Læs også:Luis Suarez: Martin Braithwaite er meget velkommen

Det ventes, at Premier League starter op uden tilskuere på lægterne, da smittefaren for coronavirus næppe er drevet helt over i England om to måneder.

Daily Telegraph skriver videre, at Premier League i samråd med English Football League (EFL) ønsker, at den kommende sæson skal begynde den 8. august, som det også var planen før coronavirus.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Barcelona gør plads til Neymar - stjerne er færdig

Liverpool topper Premier League-stillingen med et forspring på hele 25 point ned til Manchester City på andenpladsen, så der kan næppe være tvivl om, at Jürgen Klopps mandskab ender som engelske mestre. 

I den modsatte ende af tabellen er der straks mere spænding om udfaldet og mange klubber risikerer nedrykning. 

Læs også:Superliga-rettighedshaver: Vi krydser fingre

Læs også:Christian Nørgaard: Benham er også afhængig af, at bolden ruller

Læs også:Engelsk fodboldforbund afviser: Laver ikke kæmpelasagne på Wembley