Video : Tipsbladet
Superliga

Det lysner for hårdt plaget back: Halvandet år siden, jeg sidst trænede med

Han har været igennem flere operationer for at komme tilbage, og nu er der endelig ved at være godt nyt for Silkeborg-spilleren Gustav Dahl.

I to og et halvt år har Silkeborg-spilleren Gustav Dahl været hård plaget af skader, der har betydet, at han kun har været med i meget få kampe, men nu er der endelig godt nyt for venstrebacken, der er ved at være tilbage i træning. Det fortæller han til Midtjyllands Avis.

Gustav Dahl bllev skadet tilbage i august 2017 og skulle opereres for en skade i den ene ledlæbe i hoften. Siden meldte samme problem sig i venstre side, og selv om han nåede tilbage på banen sidst i sæsonen, var han ikke for alvor klar til at spille igen. Han har således ikke spillet siden maj 2018.

Læs også:Superliga-klub om lønnedgang: Vi har slet ikke haft den overvejelse

Nu er der så endelig godt nyt for den 24-årige back. 

- Det har været mega fedt. Det er jo mere end halvandet år siden, at jeg sidst kunne træne med holdet, og derfor var det også stort at komme ind og lave lidt med de andre igen. Det betyder meget for mig, og jeg er super glad for det, siger Gustav Dahl til Midtjyllands Avis.

Læs også:Ronnie Schwartz blev kaldt løgner: Det var lidt hårdt

Venstrebacken var blandt andet med i pokalfinalen 2018 mod Brøndby, som Silkeborg tabte, og nogle få uger senere rykkede klubben også ud af Superligaen. Nu risikerer han i øvrigt en ny nedrykning, hvis han når at vende tilbage i kamp, for Silkeborg ligger aktuelt sidst i Superligaen med to runder igen af grundspillet.

En egentlig holdtræning var det nu ikke, som Gustav Dahl indgik i, for reglerne er sådan, at man kun må være op til otte personer - inklusiv trænere - i en træningsgruppe. 

Læs også:Silkeborg træner igen: Det kan godt være, det bliver kedeligt

Læs også:SIF-legende tog til Kina: Selvfølgelig er der noget økonomi i det

Læs også:Blev solgt uden en eneste kamp for FC Midtjylland: Jeg er Ikke ærgerlig