Video : Tipsbladet
Superliga

Politiet: Det er trygt og sikkert at være fodboldfan i Danmark

Rigspolitiet fastslår nu, at man trygt og sikkert kan gå til fodbold i Danmark.

Der er enkelte højrisikokampe, hvor der kan være udfordringer, men ellers er det trygt og sikkert at være fodboldfan i Danmark.

Det slår Rigspolitiet fast i en pressemeddelelse.

Man har opgjort antallet af anholdelser og sigtelser i sidste sæson og har sammenlignet det med tallene fra 2017/2018-sæsonen. De viser, at der i gennemsnit har været 0,4 anholdelser og 2,1 sigtelser pr. Superliga-kamp. Og at det er i niveauet fra sæsonen inden.

Læs også:Tiidligere FC København-spiller forlænger kontrakten i Tyskland

Antallet af anholdelser og sigtelser er lavere i NordicBet Ligaen.

- Det skal være trygt at gå til fodbold på danske stadions, og det kan vi konstatere, at det helt generelt også er. Det skyldes ikke mindst det gode samarbejde og den gode dialog, der er mellem klubberne, fangrupperingerne og politiet. Både klubberne og fansene har været gode til at samarbejde og tage ansvar, siger Uffe Stormly, der er politiinspektør ved Rigspolitiets beredskabsafdeling.

I alt var der 516 sigtelser i sæsonen 2018/2019 - 34 af dem kom i forbindelse med højrisiko-opgøret mellem Brøndby IF og FC København den 4. november 2018.

Læs også:Bendtner tjente kassen tidligere: Håber på at tjene det samme om ti år

- Det er ærgerligt, at nogle få grupper af fans ikke kan opføre sig ordentligt, og politiet vil fortsat være konsekvente ved den slags uacceptabel adfærd. Men heldigvis går det overordnet set den rette vej, og vi håber og tror, at vi gennem godt samarbejde kan medvirke til, at denne tendens vil fortsætte, når der igen kan komme tilskuere til fodboldkampe i Danmark, siger Uffe Stormly.

For tiden sker der ikke anholdelser eller sigtelser i forbindelse med fodboldkampe, da der ikke må komme tilskuere på stadion.

Læs også:Optakt: SønderjyskE - Silkeborg IF

Læs også:FCM's Youth League-succes: Har kunne slå de store på bedre taktik

Læs også:Hjulmand drømmer om at stå med EM-pokalen næste år