Video : Tipsbladet
1. division

Skive forlænger med to spillere

Skive IK har lavet nye aftaler med Anders Nørgaard og Frederik Mortensen.

Skive IK vandt forleden 1-0 over FC Fredericia, og man har nu skabt sig selv et fornuftigt udgangspunkt inden de sidste fire kampe, hvor man skal forsøge at sikre endnu en sæson i NordicBet Ligaen.

Der er således seks point ned til Nykøbing FC under nedrykningsstregen.

Læs også:Viborg-profil efter 1-0: Skal kunne vinde uden at spille pænt

Allerede inden man ved, hvad næste sæson kommer til at byde på, er der dog blevet lavet nye aftaler med to spillere. Den ene er med reservemålmand Anders Nørgaard, som har fået en etårig forlængelse.

- Vi forlænger med Anders, fordi vi tror, han kommer til at spille. Vi ser ham nok som fremtidens målmand i SIK, siger sportschef Rasmus Brandhof til Skive Folkeblad.

Læs også:DBU giver nye licenser til danske klubber

Frederik Mortensen, der kom til klubben fra AC Horsens inden sæson, har desuden sat sin underskrift på en toårig forlængelse af kontrakten.

- Den forlængelse lå lige til højrebenet. Efter Frederik kom fra Horsens uden at have spillet ret meget, så har han taget os alle med storm med sit kæmpe løbearbejde og sin arbejdsiver, lyder det fra Brandhof.

21-årige Mortensen har spillet 16 kampe for Skive.

Læs også:Rasende Roskilde-chef: Roy Keane havde smadret det hele

Læs også:Vejle-midt lavede hattrick: Har problemer med lysken

Læs også:FC Midtjylland regner med at købe spillere før nyt Europa-forsøg