Video : Tipsbladet
Europa League

Duelund skal have 74-årig trænerlegende i Dynamo Kiev

Mikkel Duelund kan nu se frem til at få en 74-årig rumæner som cheftræner i Dynamo Kiev.

Dynamo Kiev med danske Mikkel Duelund på holdet har efter endnu en sæson, hvor Shakhtar Donetsk blev de store i den ukrainske liga, valgt at skifte ud på trænerposten. Nu er det den 74-årige Mircea Lucescu, der skal stå i spidsen for holdet.

Det melder Dynamo Kiev på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Duelund kræver Kiev-titel: Vil gøre som i FC Midtjylland

Hvis det er et navn, som får en klokke til at ringe, så skyldes det muligvis, at han i 12 år var cheftræner hos rivalerne fra Shakhtar Donetsk, og dermed er det da også en træner, som kender til succes.

Tidligere i karrieren har den aldrende træner også været i tyrkisk fodbold, hvor han både har været hos Galatasaray og Besiktas, ligesom han også har været landstræner i for Tyrkiet.

Læs også:Duelund lever med presset i Kiev: Der er ingen forståelse for nedture

Nu venter der ham en udfordring, hvor han skal have løftet Dynamo Kiev op, som senest sluttede 23 point efter Shakhtar i den ukrainske liga.

Endvidere kan det blive til en ny start for Mikkel Duelund i klubben, som efter coronapausen har fået meget få spilleminutter, ligesom det også var tendensen efter vinterpausen. Dog var han med i pokalfinalen, som Kiev vandt i denne sæson.

Duelund skiftede til den ukrainske hovedstadsklub tilbage i 2018-sommertransfervinduet fra FC Midtjylland.

Læs også:Overblik: I disse europæiske ligaer spilles der stadig fodbold

Læs også:Top 14: Stjernerne som Superligaen missede