Det bliver formentlig uden Philip Rejnhold, når FC Roskilde i næste sæson skal spille 2. division. Backen har ambitioner om at blive i NordicBet Ligaen, slår han fast over for sn.dk.
24-årige Rejnhold har i indeværende sæson været fast mand på højrebacken, hvor det er blevet til 21 kampe.
Læs også:Vejle og Viborg delte i porten - Nykøbing rykker ned efter nederlag
Men et ellers spændende projekt kan ikke overbevise ham om at fortsætte i Roskilde, og det er blot Rejnholds plan E eller F at blive i klubben. I stedet foretrækker han at finde en anden klub på næstøverste hylde.
- Jeg snakkede med Salle (klubejer Carsten Salomonsson, red) i går, og jeg fortalte ham, at FC Roskilde langt fra er min førsteprioritet. Jeg udelukker ikke, at jeg bliver, men det vil så være plan E eller F. Jeg vil rigtigt spille videre i 1. division, og selv om det lyder som et spændende projekt, Salle har gang i, så har jeg ambitioner til mere, fortæller han til sn.dk.
Læs også:Næstved forlænger med profil: Kunne ikke forlade klubben på denne måde
Philip Rejnhold har været i FC Roskilde ad to omgange. Han har også optrådt for B1908, Brønshøj og B93 på seniorplan.
FC Roskilde afslutter sæsonen mod Hvidovre lørdag eftermiddag.
Læs også:Næstved henter klubbens tidligere keeper tilbage
Læs også:Jubel i OB: Max Fenger forlænger sin kontrakt
Læs også:Tidligere Superliga-spiller tager et år mere i Holbæk