Video : Tipsbladet
La Liga

Gareth Bale om Real Madrid: De gør det vanskeligt

Den walisiske landsholdsspiller fortæller, at han har forsøgt at overtale Real Madrid til at lade ham gå, men uden held.

Jeg vil bare gerne spille fodbold, og jeg er stadig motiveret, så det er op til klubben. De har nøglen til det hele.

Det siger Gareth Bale i et interview med Sky Sports.

- Jeg har en kontrakt, så det eneste jeg kan gøre er at fortsætte med at gøre, som jeg gør, og så kommer der forhåbentlig en mulighed.

Denne sommer er det seks år siden waliseren forlod Tottenham til fordel for den spanske hovestad, og en retur kan være fristende for den 31-årige.

Læs også:Brøndby-boss ser frem til et gensyn med læremesteren

– Hvis der dukker sådan en mulighed op, så vil jeg selvfølgelig vurdere den, siger han.

Forholdet mellem Bale og Real Madrids træner, Zinedine Zidane, er tilsyneladende ikke det bedste. Franskmanden har i store del af den forgangne sæson mest benyttet Bale som bænkevarmer.

Før returkampen mod Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinale hævdede Zidane, at Bale ikke ønskede at rejse med truppen.

Waliserens fremtid i klubben virker usikker. Til Sky Sports fortæller han, at et skifte væk fra den spanske hovedstad var tæt på sidste sommer.

Læs også:Optakt: Danmark - Belgien

– Jeg forsøgte at rejse sidste år, men det blev stoppet i sidste sekund. Det var en udfordring, som jeg så frem til, men det blev ikke til noget, siger han.

Samtidig med den sportsæige karriere som bænkevarmer har Bale fået kritik i den spanske presse, fordi han virker mere optaget af at spille golf end at spille fodbold. Bale selv siger dog, at motivationen er i top.

– Jeg er kun 31 år, men jeg føler, jeg er i god form, og at jeg har meget at give. Vi må vente og se, hvad der sker, siger han og tilføjer

– Det er i klubbens hænder, men for at være ærlig så gør de det vanskeligt for mig.

Torsdag skal Bale og det walisiske landshold dyste ude mod Finland i den første kamp i Nations League, men Bulgarien venter i Cardiff søndag.

Læs også:Brøndby: AGF kan overhale os på lønninger i år

Læs også:Hjulsager vikarierede i forsvaret: Har prøvet det mod Real Madrid

Læs også:Første El Clasico med Koeman kommer tidligt i sæsonen