Video : Tipsbladet
Superliga

Klare krav til Sisto: Skal være en leder og tage ansvar i FC Midtjylland

FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko glæder sig til at se mere af Pione Sisto, der havde første træningsdag tirsdag.

Pione Sisto er tilbage i FC Midtjylland, og for klubbens kaptajn og forsvarsstyrmand Erik Sviatchenko, så er det en handel, som han glæder sig meget over.

Det fortæller han i et interview med Tipsbladet.dk.

- Han har sikkert haft muligheden for at fortsætte i udlandet, men han har set det her som et projekt - ikke bare for Midtjylland - men for ham selv, hvor han kan vise, at han kan være med til at løfte både sig selv og klubben, siger han og fortsætter:

Læs også:Sisto åbner op om transfersagaen: Vildt Mexico-bud, personlighed og FCK

- Men når man kan hente en som Pione, så er det fordi, at han har sine følelser involveret. Det håber jeg også kommer til udtryk, når han kommer til at træne med. Han siger, at han er i skarp form, lyder det fra Erik Sviatchenko.

Endvidere fortæller Sviatchenko, at han glæder sig til at se, hvordan Pione Sisto har udviklet sig som menneske, men særligt som fodboldspiller. I den forbindelse er FCM-anføreren sikker på, at det bliver godt.

Derudover har han da også selv en særlig opgave som anfører for at få Sisto ind i den rette rolle i truppen.

Læs også:FCM-anfører hylder Sisto: Han er Superligaens bedste spiller

- For mig handler det om, at give ham muligheden for at blive en del af ledergruppen, fordi det skal han være. Det kan godt være, at han ikke er så verbal som leder, men han kommer til at vise det på banen. Det skal vi se til træning og til kampe, at han kan tage noget ansvar. Når han kommer med den erfaring og bagage, så skal han kunne give noget videre, selvom han kun er 25, fortæller FC Midtjylland-anføreren.

Pione Sisto kommer til at spille med nummer syv, og han kan få debut allerede på fredag i Superliga-premieren mod Sønderjyske.

Læs også:Analyse: FCK og FCM er Danmarks Benfica og FC Porto

Læs også:Video: Sender Sisto guldet til FCM i stedet for FCK?

Læs også:FC Midtjylland arbejder på at finde ny klub til offensivspiller