Video : Tipsbladet
Generelle

Afstemning: Er Ståle Solbakken den rigtige til trænerjobbet i FC København?

FC København er pressede for tiden, og torsdag aften røg klubben ud af Europa League-kvalifikationen. Er Ståle Solbakken fortsat den rigtige til posten som træner for FC København?

De blev nummer to sidste år, men var meget langt fra topholdet FC Midtjylland, og i denne sæson er FC København startet med bare ét point efter tre runder i Superligaen.

Havde man så i det mindste sikret et europæisk gruppespil og millioner af kroner fra Europa League, ville det afbløde den krise, FC København er i, men torsdag aften tabte man hjemme til et ikke specielt godt hold i form af HNK RIjeka. Kort efter kunne Parken Sport & Entertainment så udsende en selskabsmeddelelse, at man nedjusterer årets forventninger med omkring 50 millioner kroner.

Ingen tvivl om, at norske Ståle Solbakken er i den største krise, han har været i som FC København-træner. Og spørgsmålet er altså, om ledelsen i klubben ryster på hånden og siger farvel til Solbakken, eller om man holder fast i manageren, der gennem mange år har været en fremragende leder for FC København, vundet titler og tjent masser af penge via både transfers og deltagelse i gruppespil.

Men hvad mener du - er Ståle Solbakken fortsat den rigtige til trænerposten i FC København? Stem her.