Video : Tipsbladet
Europa League

Tottenham kom godt fra land i Europa League

Pierre-Emile Højbjerg fik en time på banen, da Tottenham kom godt fra land i Europa Leagues gruppespil.

Tottenham fik en fin start på denne sæsons Europa League-gruppespil, hvor de torsdag aften tog imod LASK Linz på Tottenham Hotspur Stadium.

De engelske værter vandt med 2-0 over den østrigske klub, der havde danske Mads Emil Madsen på bænken i hele opgøret.

Læs også:Drømmemål: Se Rangers-spiller score fra egen banehalvdel

Pierre-Emile Højbjerg startede inde for Tottenham, og det gjorde de to øvrige sommerindkøb Gareth Bale og Carlos Vinicius også. 

Det var første gang, at de to var i Tottenhams startopstilling, men det var ikke til at se. De var nemlig afgørende for sejren.

Læs også:Mikael Ishak scorede to i nederlag til Benfica

Brasilianske Carlos Vinicius noterede sig nemlig for sin første assist som Spurs-spiller efter blot 18 minutter, hvor han lagde bolden ind i feltet til landsmanden Lucas Moura, der uden problemer sparkede bolden de sidste meter over målstregen.

Små ti minutter senere var det så Gareth Bales tur. Han sendte et fladt indlæg ind i boksen, hvor LASK Linz’ Andres Andrade på uheldig vis fik dirigeret bolden i eget net.

Efterfølgende skulle der gå knap en times spil mere, inden der blev scoret igen. Og her var Carlos Vinicius igen i oplæggerens rolle, da han havde næstsidste fod på Son Heung-mins scoring til slutresultatet 3-0. 

Læs også:Trods stor keeperfejl: Arsenal slår Rapid Wien

Læs også:Bayer Leverkusen ydmyger Kasper Dolberg og Nice

Læs også:Fremragende pris: Se de fede Europa League-kampe på Dplay