Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker frygtede for karrieren: Man tænker det værste

Tonny Brochmann er tilbage på banen i Norge. Han frygtede for karrieren, da en læge mistænkte hjerteproblemer.

Den danske Mjøndalen-spiller Tonny Brochmann gjorde søndag comeback i Norges bedste række, da han fik de sidste 12 minutter på banen i et opgør mod topholdet Bodø/Glimt.

Den 31-årige offensivspiller har siddet udenfor siden august, men nu er han tilbage. På et tidspunkt frygtede han, at det ikke kom til at ske.

Læs også:Medie: Udlandsdansker forlader sin klub til januar

Allerede i starten af sæsonen følte Tonny Brochmann ubehag, og efter at være blevet undersøgt på sygehuset, udtrykte en hjertespecialist bekymring. Heldgvis blev der ikke konstateret problemer med hjertet.

- Når man først får beskeden, tænker man det værste. Man bliver bange for, at man kan blive tvunget til at stoppe karrieren, men det var bare negative tanker. Lægerne sagde jo, at det mest sandsynlige var, at der ikke var noget, men man frygter altid det værste, siger Brochmann til Eurosport.no.

Læs også:Junker rystet over modstandere: Nogen bliver jo nødt til at tage det her op

Danskeren kæmpede sig tilbage, og søndag gjorde han altså comeback. Nu håber han, at han kan få en god afslutning på sæsonen, og at han kan være med til at sikre Mjøndalen en sæson mere i den bedste række.

Tonny Brochmann har slået sine folder i norsk fodbold siden 2011, og han har repræsenteret fem forskelllige klubber. I Danmark tørnede han ud for AC Horsens, hvor det blev til fem Superliga-kampe. 

Læs også:OB'er har intet hørt fra U21-landstræneren: Må have været virkelig ringe

Læs også:Brøndbys pokalkamp rykkes 12 dage: Spiller i næste uge

Læs også:Tidligere Superliga-spiller er klubløs: Meldes tæt på ny arbejdsgiver