Video : Tipsbladet
Superliga

Godt nyt for FCK: Profiler træner med igen efter positiv coronatest

FC København backs Peter Ankersen og Bryan Oviedo er igen tilbage på træningsbanen, efter han blev testet positiv for corona.

For 11 dage siden kom det frem, at både Peter Ankersen og Bryan Oviedo var testet positiv for covid-19, og siden da har de isoleret sig selv.

Førstnævnte har ikke mærket nogen af sympotmerne på egen krop, og nu ser han frem til at kunne komme i kamp i næste Superliga-runde, hvor FCK møder Randers FC.



- Det er rart at være tilbage på træningsanlægget efter en uge derhjemme. Det har været frustrerende ikke at kunne gøre det, man er ansat til - at trække i trøjen og hjælpe holdet både til træning men især i kamp.

Læs også:Tidligere FC København-stjerne tæt på trænerjob

- Jeg har heldigvis ikke haft nogle symptomer, så jeg har mest af alt bare talt ned til, at jeg kunne komme tilbage, siger Peter Ankersen til klubbens hjemmeside.

På grund af den positive test gik de begge glip af kampen mod FC Midtjylland og det var ikke sjovt at se kampen hjemmefra.

- Det var rigtig skidt for os at tabe i Herning - og især den måde, vi tabte på, var ikke i orden. Vi må simpelthen ikke falde sådan sammen. Og det var selvfølgelig heller ikke sjovt at sidde og se derhjemmefra, hvor man hverken kunne gøre fra eller til.

Læs også:- Det er det job, alle danske trænere drømmer om

- Det kan jeg heldigvis til næste kamp, og vi skal allesammen rejse os med det samme. Det er det eneste, vi knokler for - at få klubben på ret køl igen, lyder det fra den 30-årige forsvarsspiller.

Ifølge Divisionsforeningens Covid-19-protokol skal der gå minimum 14 dage før en asymptomatisk spiller må sendes i kamp igen. Dermed har han grønt lys til at kunne komme i kamp mandag den 23. november, når Randers FC kommer på besøg i Parken i næste runde af 3F Superligaen.





Det samme gælder for Bryan Oviedo, der også er tilbage i træning efter sin isolation.

Jens Stage, der testede positiv i sidste uge, er pt. i isolation og ikke aktuel til Randers-kampen.

Læs også:Stort coronaudbrud i Malmö FF: Kan få svært ved at stille hold

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:- Mine holdkammerater kunne slet ikke forstå Thorup-skifte