Video : Tipsbladet
Premier League

Marcus Rashford starter bogklub for børn

Den engelske Manchester United- og landsholdsspiller Marcus Rashford vil give flere børn muligheden for at læse.

Marcus Rashford fortsætter sin utrættelige kamp for udsatte børn i Storbritannien, der startede med projektet FareShare, der sikrede gratis skolemad til godt en million fattige skolebørn over den forgangne sommeren.

Nu vil han have børn til at læse.

Det skriver flere engelske medier heriblandt Sky Sports og the Guardian.

Marcus Rashford vil i samarbejde med Macmillan Children's Books (MCB), der er en af Storbritanniens største udgivere af børnebøger og står bag udgivelsen af kendte klassikere som 'Alice i Eventyrland' og 'Junglebogen'.

Baggrunden for samarbejdet er ifølge Rashford, at han ville ønske, han selv havde haft muligheden for at læse mere som barn, men at hans familie prioriterede mad over bøger.

Læs også:Arsenal-spiller testet positiv for corona

MCB siger om samarbejdet, at fokus vil være på, at få bøgerne ud i hænderne på udsatte og underpriviligerede børn. Hvert kapitel i den første bog, der står til at udkomme i maj 2021, vil indlede med en historie fra Rashfords eget liv og vil behandle emner som værdien af uddannelse, positiv indstilling, kulturforståelse og kvindelige rollemodeller.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: PSG byder på Sergio Ramos

I løbet af næste år vil Marcus Rashford også lancere en bogklub, hvor læserne kan anbefale bøger fra samarbejdet.

- Jeg begyndte først at læse som 17-årig, og det ændrede fuldstændigt mit syn på verden og min mentalitet. Jeg ville ønske , at jeg havde haft muligheden for at læse mere som barn, men bøger var aldrig rigtig noget, vi havde råd til, for vi havde mere brug for mad på bordet, siger Marcus Rashford.

- Der var tider, hvor jeg kunne have brugt muligheden for at forsvinde ned i en bog. Den mulighed vil jeg give til alle børn. ikke kun dem der har råd. Vi ved, at der er over 380.000 børn i Storbitannien, der aldrig har læst en bog, børn i udsatte miljøer. Det skal ændres. Mine børn er, og vil altid være, for alle børn, selv hvis jeg skal levere dem selv. Vi skal nok nå ud til dem.

Marcus Rashford fik tidligere på efteråret stor anerkendelse for sit arbejde med udsatte børn, da han fik tildelt en MBE, der gives til folk, der gør en særlig indsats for sit land.

Læs også:Efter coronachok: Manchester United-brasser tester negativ

Læs også:Mandagens rygtebørs: Manchester City vil hente Premier League-duo

Læs også:1. divisionsspiller bankede Pogba og co.: Ingen troede på os