Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansk profil drømmer om stor liga: Vil være konge

Philip Zinckernagel drømmer om et stort skifte, når sejrschampagnen er drukket i Bodø/Glimt.

Sæsonen i Norge er tæt på at gå på hæld, og det har været en helt forrygende sæson for Philip Zinckernagel.

Den danske Bodø/Glimt-spiller kan snart lade sig hylde som norsk mester med holdkammeraterne, og Zinckernagel har en kæmpe aktie i de guldmedaljer, der med al sandsynlighed venter lige om hjørnet. 

Sammenlagt i alle turneringer har den 25-årige offensivspiller scoret 17 mål og lavet 19 assists i 25 kampe, og han håber, at det kan føre til et skifte til en større klub - helst i én af top fem-ligaerne.

Læs også:Medie: Planer om udbryderliga med danske klubber lægges på is

Den tidligere SønderjyskE-spillers kontrakt udløber om blot halvanden måned, og der har været mange henvendelser, men endnu ikke det helt rigtige tilbud.

- Der har ikke været den der "top-top", hvor man har tænkt, "den skal jeg have". Samtidig har jeg sagt, at jeg vil vinde guld først, og så må jeg tage en beslutning efterfølgende. Men hvis man har mulighed for som 25-26-årig at komme til en større liga, vil det være konge, siger Philip Zinckernagel til Eurosport.no.

Han fastslår, at han har lidt mere travlt, end han ville have haft, hvis han var yngre.

Læs også:Ingen stress over hektisk program i FC Midtjylland

- Ja, helt klart. Jeg bliver snart 26 år, og man må tænke på, hvornår han er for gammel til at komme til én af de store ligaer. Havde jeg været 22 eller 23, havde jeg nok forlænget med Glimt og taget det stille og roligt, men jeg er i den der alder... jeg er ikke gammel, men... havde jeg været 23 år, havde jeg sikkert allerede spillet i en storklub nu, siger Philip Zinckernagel med et smil.

Danskeren har tørnet ud for Bodø/Glimt siden marts 2018.

Læs også:Slipper klassens duks for straf efter FCM-kaos?

Læs også:Joakim Mæhle vil skifte: Jeg vil af sted hurtigst muligt

Læs også:- Mine holdkammerater kunne slet ikke forstå Thorup-skifte