Video : Tipsbladet
VM

Solbakken tilfreds, men: Det havde været bedre med Danmark

Den norske landstræner ville meget gerne tilbage til Parken.

Det er mindre end et par måneder siden, at Ståle Solbakken måtte forlade jobbet i FC København, men den norske landstræner ville meget gerne have været tilbage i Parken.

Ligesom Danmark mandag fandt ud af, hvem man skal møde i VM-kvalifikationen, fik Norge kendskab til sin gruppe, og den talte Holland, Tyrkiet, Montenegro, Letland og Gibraltar. Mens Danmark var seedet i øverste seedningslag, måtte Norge nøjes med en placering i lag tre.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 11. runde

Og netop et møde med danskerne havde været meget interessant for landstræner Solbakken og Norge. Det gjorde den tidligere FCK-boss klart mandag.

- Første reaktion er, at det er ok. Vi kunne have fået en bedre trækning, og vi kunne have fået en værre trækning. Jeg er ok tilfreds, sagde han til VG og forklarede:

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Jess Thorup er ved at sætte sit præg på FCK

- Det kunne have været bedre med gruppen med Kroatien eller Danmark. Holland er selvfølgelig en hård nød, Tyrkiet er "Jekyll and Hyde". Letland og Montenegro er svære modstandere på udebane. Jeg tror, det bliver spændende, lød det fra Solbakken.

Danmark endte i en gruppe med Østrig, Skotland, Israel, Færøerne og Moldova, og her ville Solbakken altså gerne være trukket ud fra lag tre i stedet for Skotland.

Norge har ikke været med til en slutrunde siden sommeren 2000.

Læs også:Norsk politi åbner sag mod Solbakken for karantænebrud

Læs også:Ståle Solbakken dummede sig: Nu beklager han

Læs også:Dansk EM-modstander håber på at trække Danmark i VM-kvalifikationen