Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Brøndby-anfører: Det er derfor vi taber

Brøndby-anføreren ærgrer sig over det tidlige pokalexit.

Ottendedelsfinalerne blev endestationen for Brøndby IF i årets pokalturnering.

Superligaens nummer to tabte således til Fremad Amager efter forlænget spilletid torsdag aften, og dermed tog 1. divisionsholdet billetten videre i turneringen. Brøndby havde ellers et ønske om at gå videre i turneringen, og det tidlige exit er ikke godt nok.

Læs også:Agent: Anis Ben Slimane bliver i Brøndby

Sådan siger Brøndby-anfører Andreas Maxsø til TV3+ efter kampen. 

- Vi mangler at putte den ind, og vi har nogle store chancer, men omvendt skal vi også være bedre til at være klar på deres omstillinger. Det er derfor vi taber i dag.

- Det er klart, at vi skulle gå videre. Det er ikke godt nok. Men der er en ny kamp på søndag (mod AC Horsens i Superligaen, red.), og der skal den bare have fuld gas.

- Vi ville gerne nå langt i cuppen, men nu er der fuldt fokus på Superligaen, siger Andreas Maxsø.

Fremad Amager skal møde SønderjyskE i kvartfinalerne af turneringen.

Læs også:Brøndbys 10 stjerneskud - se listen over profilerne fra Vestegnen

Læs også:Analyse: Lindstrøm-kåring er også et opgør med købekulturen i Brøndby

Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere