Video : Tipsbladet
Rygter

Søndagens rygtebørs: Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan

Ugens sidste rygtebørs er landet. Vi tager temperaturen på dagens vigtigste rygter.

Alexandre Lacazette fra Arsenal til Atletico Madrid
Note:
Atletico har tidligere været sat i forbindelse med Lacazette, men det er aldrig blevet til en handel. Nu prøver den spanske hovedstadsklub tilsyneladende igen.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Leon Bailey fra Bayer Leverkusen til Premier League
Note:
Leverkusen-kantspilleren Bailey vil angiveligt meget gerne til den bedste engelske række, hvor han førhen har været nævnt som en mulighed for Manchester United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Bild

Mario Mandzukic til Milan
Note:
Den tidligere Juventus-angriber forventes at komme til lægetjek i Milan mandag og gennemføre skiftet til klubben.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Gazzetta dello Sport, MilanNews, Calciomercato 

Arkadiusz Milik fra Napoli til Marseille
Note:
Arek Milik lader til at være godt på vej væk fra Napoli, da den syditalienske klubs direktør Cristiano Giuntoli har bekræftet, at man forhandler med Marseille.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Fabrizio Romano

Klaas-Jan Huntelaar fra Ajax til Schalke 04
Note:
Den hollandske angrebsveteran Klaas-Jan Huntelaar har eftersigende planer om at skifte til Schalke for at hjælpe dem i kampen mod nedrykning fra Bundesligaen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Bild

Paul Pogba fra Manchester United til Juventus
Note: Den italienske klub gør klar til at give et tilbud på franskmanden til sommer, hvor de forventer, at Manchester United sænker prisen, på grund af spillerens kontraktudløb i sommeren 2022.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Morgan Sanson fra Marseille til Aston Villa
Note: Johan Lange skal have udset sig den 26-årige franske midtbanespiller som nyeste tilføjning til Birmingham-klubben. Parterne skulle allerede være i dialog om et skifte til en værdi af .
Sandsynlighed: Over middel
​Kilde: Birmingham Live

Læs også:Klopp ligaglad med tabellen: Vi har kun ét mål

Donyell Malen fra PSV Eindhoven til Dortmund
Note: Bundesligaklubben har øjnene rettet mod den 21-årige angriber, der er udset til at erstatte Jadon Sancho, hvis han smutter.
Sandsynlighed: Middel
​Kilde: Soccer News

Okay Yokuslu fra Celta Vigo til West Brom
Note: Den 26-årige tyrkiske midtbanespiller kan være på vej til Premier League på en lejeaftale, hvor West Brom vil forbedre truppen forud for forårets nedrykningskampe.
Sandsynlighed: Middel
​Kilde: Mail on Sunday

Læs også:Schmeichel fejrer stort jubilæum i Leicester med sejr

Eric Garcia fra Manchester City til FC Barcelona
Note: Tidligere på ugen virkede det til at være et spørgsmål om tid, før den spanske forsvarsspiller skrev under på en aftale med catalanerne, men det udskudte præsidentvalg i Barcelona kan udskyde handlen til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Sandsynlighed: Middel
​Kilde: Manchester Evening News

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Barca er interesseret i Premier League-spillere

Læs også:Mount sikrede Chelsea-sejr over Andersen og Fulham

Læs også:AC Milan henter ny midtbanespiller