Video : Tipsbladet
Generelle

Leder: Markante CL-forandringer er på vej

Det er voldsomme forandringer af Champions League, de fleste større og mindre klubber i Europa er tæt på enige om fra 2024. Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, ser her nærmere på forandringerne.

Lederen er fra Tipsbladet fredag - du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet om fredagen. Du kan også det leveret til døren. Læs mere her.

Jeg håber, I har appetit på Champions League, for går det, som UEFA og kontinentets storklubber planlægger, skal der fra 2024 været dobbelt så mange gruppespilskampe som i dag.

Det er resultatet af lange og hårde forhandlinger, der stadig ikke er ovre endnu, men som ser ud til at munde ud i en revolution af især gruppespillet i Champions League.

Lige nu ser Mikado-stængerne ud til at falde sådan, at CL udvides fra 32 til 36 hold. I stedet for at dele holdene ind i puljer med fire i hver, spiller alle 36 hold 10 kampe hver.

De 10 kampe er jævnt fordelt mod modstandere fra de fire seedningslag, og alle 36 hold lægges i én stor tabel.

Formatet er ikke 100 procent på plads endnu, men en model kunne være, at Top 8 ryger direkte til ottendedelsfinalerne og måske er automatisk kvalificeret til næste sæsons CL-turnering (det vil storklubberne gerne), mens nummer 9 til 24 så spiller to playoffkampe om at komme videre til ottendedelsfinalerne.

Hvis vi forestiller os, at FC Midtjylland skulle have spillet i dette format i efteråret, kunne midtjyderne have mødt Liverpool, PSG, Atlético Madrid, FC Porto, Borussia Dortmund, Lazio, RB Salzburg, Krasnodar, Ferencvaros og Club Brugge.

De sidste større knaster er adgangen til turneringen og kvalifikationen.

Storklubberne vil give så god adgang som muligt til deres egne fra de største ligaer.

Således kunne Premier League-klubberne sagtens se idéen i at kunne få både seks og syv engelske hold med, men den idé møder så stor modstand fra både store og mindre ligaer, at storklubberne i første omgang nok må nøjes med ”kun” en lidt større bid af kagen i forhold til adgang og præmiepenge, end de har i dag.

At lave Champions League-gruppespillet om giver sådan set fin mening. Det har føltes stadig mere kedeligt i de seneste år, og statistikken underbygger fornemmelsen: Stadig flere kampe bliver afgjort med storsejre, storklubberne får flere og flere point i gennemsnit, så de fleste er med på, at der skal ske noget nyt.

Men man skal næppe gøre sig forhåbninger om, at den kommende reform giver bedre adgang til flere mesterhold fra de mindre ligaer som Superligaen.

Reformen lyder på mig som direkte betaling for, at storklubberne og UEFA gik med til at lave Conference League fra sommer i år, en turnering, der netop giver mere adgang til gruppespil for de mindre nationer, men som så samtidig gør det sværere at komme i både Champions League og Europa League.

Superligaen ligger fint på den europæiske rangliste og står med en god chancer på hånden til sommer, hvor både mesterholdet og sølvvinderen skal spille kvalifikationskampe til Champions League.

Men man skal nok ikke tro, at de store klubber og deres ejere tænker specielt meget over Danmark og Superligaen. Kunne de vælge, ville de langt hellere have Arsenal, Everton og Tottenham med end FC Midtjylland. Det stærkeste argument, Superligaen ville have, er nok, at man repræsenterer et velhavende og højtbetalende tv-marked, men end ikke det tror jeg, familien Glazer, John Henry i Liverpool og deres kolleger i Paris, Milano, München og Spanien går så meget op i.