Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-ejer køber italiensk klub

Nu er det officielt, at SønderjyskE-ejer Robert Platek køber italienske Spezia.

SønderjyskE får endnu en søsterklub.

Det er ejer Robert Platek, der har købt klubben Spezia fra Italien, og dermed har SønderjyskE en italiensk søsterklub.

Nyheden er bekræftet på Spezias hjemmeside.

Som det også hed sig på SønderjyskE's hjemmeside, er det familien Platek, der overtager Spezia, og dermed er det stort set samme præsentation som i SønderjyskE.

- Vi er glade for at have købt Spezia Calcio. Serie A er den bedste liga, og vi har i nogen tid ledt efter en mulighed for at samarbejde med en italiensk klub, hvis mission, troværdighed og etik vi værdsætter. Klubben har de samme værdier, som vores familie tror på: Arbejde og ydmyghed. Vi er beærede over at være i stand til at støtte og hjælpe holdet med at vokse i fremtiden, så vi får succes og gør de loyale fans stolte, lyder en erklæring fra familien.

Det er i øvrigt ikke den eneste klub, SønderjyskE har som søsterklub. Også portugisiske Casa Pia er en del af familien - den historie kan du læse mere om her.