Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Haalands folk mødes med fire PL-klubber

Erling Braut Haalands far og agent rejser videre fredag for at mødes med flere klubber.

Spekulationerne om Erling Braut Haalands tager til i disse dage, og nordmandens folk, agent Mino Raiola og far Alf Inge Haaland, mødtes torsdag med både FC Barcelona og Real Madrid i det spanske.

Men det stopper ikke der for Raiola og den ældre Haaland.

Fredag skal de nemlig også mødes med potentielle købere. Det skriver avisen Mundo Deportivo, som meddeler, at Mino Raiola og Alf Inge Haaland fredag skal mødes med fire engelske klubber i London.

Her er der tale om Chelsea, Liverpool, Manchester United og Manchester City. Det er de eneste fire klubber i England, der har økonomi til at hente nordmanden, skriver avisen.

Erling Braut Haaland har spillet for Borussia Dortmund i snart halvandet år, siden han kom til klubben fra Red Bull Salzburg i januar 2020. Siden er det blevet til utrolige 49 mål på 49 kampe for den norske målmaskine.

Efter sigende vil Dortmund kræve mere end en milliard kroner for 20-årige Haaland.

Erling Braut Haaland er ikke overraskende på Tipsbladets samlede drømmehold for de skandinaviske lande, men hvem er ellers på? Se hele holdet ved at trykke her.