Video : Tipsbladet
Superliga

Saver United-profil over: Han var forfærdelig

Manchester United-ikonet har ikke meget til overs for særligt en spillers præstation i sejren over Tottenham søndag.

Frederico Rodrigues de Paula Santos, måske bedre kendt som Fred, gjorde noget, han nærmest aldrig gør, da han kom på tavlen med sin reducering til 1-1 i comeback-sejren på 3-1 over Tottenham søndag.

Men trods sin næsten unikke scoring mente Manchester United-legenden Roy Keane stadig, at den brasilianske midtbanespiller var under niveau.

- Det kan godt være, Fred scorede, men jeg synes, han var forfærdelig. Jeg ved ikke, hvorfor folk nu siger, at han spillede en god kamp, sagde Keane under analysen på Sky Sports efter kampen.

Selve målet og spillet, der ledte op til reduceringen, kunne Keane dog ikke sætte en finger på.

- Det var flot samspil af United. De er gode til at lave et-to spil nær feltet, men det var dårligt forsvaret af Tottenham, selvom Fred var på pletten. Jeg troede, han ville misse den, men det var flot spil, sagde Keane.

Manchester United ligger nummer to i rækken efter sejren over Tottenham. Klubben har 11 point op til Mancehster City, der ligner en kommende engelsk mester.