Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksen sender Inter tæt på mesterskabet

Christian Eriksen indtog en nøglerolle, da Inter slog Crotone.

Inter rykkede lørdag aften snublende tæt på det italienske mesterskab. Det kan klubben takke en dansk højrefod for.

Christian Eriksen blev skiftet ind efter 65 minutter af udekampen mod Crotone, og bare fire minutter senere sendte han milanoklubben på vinderkurs. Det endte med en sejr på 2-0.

Romelu Lukaku lagde bolden af til danskeren lidt uden for feltet, og med et hårdt, fladt spark bragede han bolden ind med en lille afretning på en forsvarer undervejs.

Læs også:Milan vakler: Champions League-plads svinder væk

Lukaku troede et kvarter tids senere, at han lukkede kampen med målet til 2-0, men et VAR-gennemtjek afslørede en offside i opspillet.

I stedet blev kampen første afgjort i tillægstiden, da Achraf Hakimi i fri position gjorde det til 2-0 på et kontraangreb.

Med de tre point har Inter 14 point ned til Atalanta på andenpladsen, som søndag spiller den femtesidste kamp i sæsonen. Det vil sige, at hvis ikke Atalanta vinder, så kan guldfesten indledes fra sofaen hos Eriksen og Inter.

Læs også:Holdkammerat: Vil gerne have Eriksens elegance

Længe så det ellers ud til, at Crotone med assistance fra målstolperne skulle holde guldfavoritterne fra en sejr.

Både Lukaku og Lautaro Martinez måtte se stolperne stå i vejen for scoringer i første halvleg, og også efter pausen kneb det med træfsikkerheden.

Lige indtil Christian Eriksen blev sendt i aktion og scorede sit andet sæsonmål i Serie A.

Læs også:Barca har planen klar: Sådan vil de beholde Messi

Læs også:Mourinho om trænerfremtid: Måske for tidligt

Læs også:Klar til at smide topklubber ud af Serie A