Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Vejle køber ny spiller i Sverige

Ifølge Vejle Amts Folkeblad køber Vejle Boldklub den alsidige, unge svensker Kevin Custovic fri.

Vejle Boldklub forstærker sig forud for den kommende Superliga-sæson. Ifølge Vejle Amts Folkeblad køber VB den unge svensker Kevin Custovic fri fra hans kontrakt i Västerås SK.

Klubben spiller i Sveriges næstbedste række, Superettan. Her har Custovic været fast mand med foreløbig ni ligakampe og fem pokaloptrædener i denne sæson.

21-årige Kevin Custovic er naturligt højre back, men kan også spille på den centrale midtbane, som han har gjort i stort set hele 2021-sæsonen for Västerås. Holdet ligger på ottendepladsen i Superettan.

Vejle er tyndt besat på højre back i øjeblikket, da både Tobias Mølgaard og Thomas Gundelund sidder ude med skader. Hvad angår førstnævnte, er der lange udsigter til at gøre comeback.

Går skiftet igennem, bliver Custovic VB's tredje indkøb denne sommer. Klubben har allerede hentet Manjrekar James i FC Midtjylland og Mouhamadou Drammeh i Stade de Reims.

Derudover tyder det på, at Vejle har købt German Onugkha, der var udlejet til klubben i foråret, fri af kontrakten med FK Krasnodar. Han skal dog lejes ud med det samme. 

Læs mere om den historie her.