Video : Tipsbladet
Champions League

FC Midtjylland kan møde PSV eller Galatasaray

Der venter FC Midtjylland en vanskelig modstander, hvis de besejrer Celtic i Champions League-kvalifikationen.

Det bliver meget vanskeligt for FC Midtjylland at gå videre fra anden runde i Champions League-kvalifikationen, hvor de danske vicemestre møder Celtic.

Lykkes det ulvene at få skovlen under den skotske storklub, bliver det bestemt ikke mindre vanskeligt i næste runde.

I tredje kvalifikationsrunde skal FC Midtjylland eller Celtic således møde den samlede vinder af PSV og Galatasaray. 

Hvis FC Midtjylland ryger ud til Celtic, indtræder Bo Henriksens mandskab i tredje kvalifikationsrunde til Europa League. Her kan FCM møde enten Jablonec fra Tjekkiet eller Anorthosis Famagusta fra Cypern.

Det afklares ved lodtrækning klokken 13.00.