Analyse: Kommer der gang i transfermarkedet?

Nogle kender helt sikkert Achraf Hakimi, den dygtige back, der burde have fået chancen i Real Madrid, skiftede til Inter og nu er solgt for 450 millioner kroner plus klausuler til Paris Saint-Germain.

Dayot Upamecano bør også ringe en klokke hos mange efter flot spil for RB Leipzig, der nu har solgt ham til Bayern München for et beløb i samme størrelsesorden, og Upamecanos tidligere holdkammerat Ibrahima Konaté bliver helt sikkert også googlet flittigt denne sommer af Liverpool-fans efter skiftet til 2020-mesterholdet.

Men hvis man så fortæller, at disse tre 22-årige forsvarsspillere i skrivende stund er de dyreste transfers i sommeren 2021, er der god grund til at rynke brynene.

Hvor er kæmpeaftalerne med Cristiano Ronaldo, Paul Pogba og Kylian Mbappé henne?

Hvorfor havde Lionel Messi ikke per 1. juli en rekordaftale på plads med Manchester City og Paris Saint-Germain, der sagtens kan betale ham, nu hvor Financial Fair Play er sat ud af kraft? En aftale, der er et greb i lommen for de to klubbers ejere Qatar og Abu Dhabi, der kan nå at bruge det tyvedobbelte af værdien på en Messi-kontrakt på en våbenmesse en grå efterårs-formiddag?

Lionel Messis nye kontrakt med FC Barcelona er mere eller mindre afklaret, men ellers er der mange mulige handler, der endnu lader vente på sig.

Og så er der Harry Kane, der vil væk fra Tottenham.

Kommer de handler? Eller taler vi igen om stilstand i starten af september, når boet gøres op?

Tipsbladet ser her nærmere på, hvordan transfermarkedet har det denne sommer, og hvilke faktorer, der påvirker danske og udenlandske klubber og ligaer.

Hvad er status, er der ikke ved at være sving i transfermarkedet igen? 450 millioner kroner for Achraf Hakimi lyder da ret vildt...

Jah, joh, det er da mange penge i andre dele af samfundet, og lyder selvfølgelig stadig helt vildt for almindelige mennesker, ligesom transfers har gjort de seneste 30-40 år. Men spørgsmålet er jo, hvordan de beløb er sammenlignet med de seneste år. Vi kan tage de dyreste spillere indtil 15. juli: Hakimi er den eneste handel over 400 millioner kroner, og Upamecano og Konaté er de to eneste omkring 300 millioner. Alle andre er derunder.

Sidste år blev der handlet i alt 15 spillere for mindst 300 millioner kroner, og det skal der nok blive igen som minimum. Men det er alligevel lidt påfaldende, selv hvis vi tager EM og Copa América med i ligningen, at så få handler er faldet på plads.

Men der har da været flere store navne, der har skiftet klub? Donnarumma til Paris Saint-Germain, Memphis Depay til FC Barcelona?

Det er helt rigtigt. Og de er skiftet på frie transfers sammen med stjernenavne som David Alaba, Georginio Wijnaldum, Sergio Agüero, Eric Garcia og Hakan Calhanoglu. Men det er jo i sagens natur transfers uden betalinger mellem klubberne.

Så der er bare helt dødt, eller hvad?

Nej, det er der ikke. Der er stadig næsten seks uger tilbage af transfervinduet i Europa, og vi har allerede set flere kommende eller nuværende verdensstjerner skifte klub. Angeliño har skrevet permanent kontrakt med RB Leipzig, og han er og bliver en af verdens bedste wingbacks i den kommende håndfuld år. 18-årige Kayky er taget fra Fluminense til Manchester City, hvor han kunne blive en af dominerende forward i det kommende årti, og der er flere andre lovende unge spillere, vi kommer til at se dominere Champions League og landsholdsfodbold inden for få år.

Men de virkelig store handler, dem der for alvor sender rystelser – og penge – ud i systemet, mangler vi stadig.

Hvordan er det anderledes fra tidligere?

Lad os tage somrene 2018 og 2019. Kylian Mbappé, Cristiano Ronaldo, Eden Hazard, João Felix og Antoine Griezmann blev hver handlet for over 100 millioner euro, og i alt 14 spillere skiftede klub i handler til mindst en halv milliard kroner. I niveauerne umiddelbart under skete der også mange flere handler, end vi så i 2020 og indtil videre her i 2021. De her kæmpehandler spredte penge ud i hele systemet, fik klubber til at bryde transferrekorder, og hele tiden greb man et niveau eller to ned for at finde den næste, oftest unge, profil, der skulle erstatte den netop solgte stjerne.

De her superhandler gav virkelig trafik på transfermarkedet i årene fra især 2015 til 2019, og de handler er i høj grad forsvundet, indtil videre, med coronavirussen. Kai Havertz var den dyreste spiller i sidste sæson til 600 millioner kroner, da han rykkede fra Leverkusen til ekstremt offensive og aktive Chelsea, og i år var Achraf Hakimi altså nummer ét midt i juli som salg fra kriseramte Inter til Paris Saint-Germain.

Kan man sige noget om, hvor meget transfermarkedet er faldet i størrelse?

Ja, det kan vi faktisk. Analyseinstitutet CIES overvåger transfermarkedet, og det kan fortælle, at 2020-sommervinduet i de fem største ligaer i Europa var cirka på størrelse med 2015-transfervinduet. I 2019, rekordåret, handlede klubberne i de fem største ligaer spillere for omtrent 43 milliarder kroner. I sommeren 2020, coronaåret, faldt det tal til under 25 milliarder kroner.

Det er stadig mange penge, men med hele fodboldsystemet i Europa gearet til at sælge spillere til Top 5-ligaerne, og internt i Top 5-ligaerne fra mindre klubber til store klubber og Premier League var det et hårdt slag.

Jamen så er transfermarkedet jo dødt!

Ah, det er for tidligt at sige. Der er helt klart indikationer og tal, der tyder på, at transfermarkedet er bremset kraftigt op, også i år, men det kan også stadig være, at der kommer sving i markedet i den sidste måneds tid af flere forskellige årsager.

Hvilke årsager?

Lad os tage dem én ad gangen. Først er der noget sportsligt. Rigtig mange af Europas største og rigeste klubber har fået ny cheftræner i år. Det giver en naturlig efterspørgsel efter nye spillere og udskiftning i truppen. Bare se Real Madrid, Juventus, Bayern München, Tottenham, AS Roma, Paris Saint-Germain, Napoli og Dortmund, for at nævne nogle få.

De vil jo endnu længere frem i bussen med de nye cheftrænere, de har hyret denne sommer eller i forårssæsonen, hvor transfervinduet var lukket, og det kommer man altså ikke på det niveau med transferfri spillere eller folk til 10-15 millioner kroner fra tredjebedste række et eller andet sted.

Hvorfor skulle det være særligt denne sommer?

Klubberne skal naturligvis være i stand til at betale, men presset er større i år. Tænk på, hvor lang en pause, to transfervinduer, sommeren 2020 og januar 2021, egentlig er for en branche, der er vant til at handle flere og flere spillere til stadigt større beløb. For den enkelte klub lyder det måske ikke så dramatisk, men for en hel branche er det meget drastisk.

Så der er et, skal vi kalde det behov, for at handle spillere?

Det er der helt sikkert. Både de store, købende klubber, men da så sandelig også alle andre! Topklubberne i Belgien, Holland, Portugal, Ukraine, Grækenland, Danmark, Schweiz og Østrig vil jo også have penge i kassen for deres bedste spillere, som de så kan bruge på nye talenter, det samme gælder de største talenteksportører i Brasilien og Argentina.

Der er så mange varer, fodboldspillere, derude, der ifølge markedets logik bør skifte klub nu og egentlig allerede skulle have været afsted i sommeren 2020, og det skaber samlet set et pres for, at der kommer handler i august.

Hvad taler ellers for handler?

Det her drive for at skifte klub gælder jo også nogle af de allerstørste stjerner. Kylian Mbappé har kun et år tilbage af sin PSG-kontrakt. Tør Qatar og ledelsen i Paris risikere, at han skifter på fri transfer til næste sommer? Har Juventus i bund og grund lyst til at opgive Cristiano Ronaldo-projektet, der overhovedet ikke har bragt de italienske gigant tættere på en Champions League-titel, men i stedet kostede dem Serie A i sidste sæson? Burde Paul Pogba, Erling Haaland og en række andre profiler ikke også finde nye arbejdsgivere?

Og så er der vel også coronavirussen...

Lige præcis. Lige nu bliver befolkninger især i den vestlige verden og Europa vaccineret mod virussen i stor stil, og det lader til, at der lige straks er fulde arenaer i Premier League og tusindvis af tilskuere i resten af Europa og i de europæiske klubturneringer. Det betyder bare noget for modet og eventyrlysten hos klubber, der sidste sommer ikke anede, hvor længe virussen ville påvirke deres økonomi, og som vel dårligt kunne have forestillet sig, at de skulle spille nærmest hele 2020/21-sæsonen uden tilskuere.

Nu er der altså lysere udsigter, med mindre vi tror, at virussen muterer igen og fører til nye nedlukninger af Europa fra efteråret og frem. Og det smitter da af på klubberne og transfermarkedet.

Det lyder da til, at vi har en vild august i vente!

Jamen det er jo det, vi er så spændte på.

?

Ja nu fandt vi jo de indikationer, der peger i retning af mere aktivitet på markedet. Så er der alt det, der peger den modsatte retning.

Og det er?

Der er flere faktorer, der peger på fortsat stilstand. Vi indledte jo artiklen her med at fortælle om de relativt få store transfers. Det kan sagtens være, at der venter en meget stor økonomisk regning for klubberne. Inter er i krise, fordi ejeren ikke kan og vil betale mere efter ordrer fra Kinas regering. FC Barcelona og Real Madrid skylder voldsomme milliardbeløb, og Premier League-klubberne har tabt massivt på at spille et år for lukkede døre.

Der er jo også givet rabat på milliardstore tv-aftaler i Premier League og Champions League. Der er fosset milliarder ud af fodbold i tabte indtægter, og det kunne sagtens lægge et låg på i de kommende år.

År?!

Vi er jo i ukendt territorium her. Det eneste, der bare minder lidt om situationen rent økonomisk, er tiden efter finanskrisen. Hvad sker der, når støtteordninger i Danmark og en lang række andre lande bliver skåret ned og forsvinder? Massearbejdsløshed? Recession? Vi aner det ikke. Og så er der også UEFA's regelændringer.

Hvilke ændringer?

Financial Fair Play er stort set sat ud af kraft. Dels på grund af Manchester Citys succesrige appel mod de to års udelukkelse fra Champions League, der totalt torpederede systemets troværdighed, dels fordi man faktisk satte mange licenskrav og tjek i bero sidste sommer, da coronakrisen buldrede løs.

UEFA siger, man vil skabe et nyt system sammen med klubberne og andre involverede, der i mindre grad ser på klubbers regnskaber og mere i retning af, at der ikke bliver brugt og spildt for mange penge på transfers og lønninger.

Og det betyder?

På den ene side åbner det jo sådan set for, at klubber som Manchester City og Paris Saint-Germain bare bruger løs af jeres ejeres (Abu Dhabi og Qatars) nærmest uendelige pengetanke. Man kan sige, at PSG er i fuld gang med fri transfers til Donnarumma, Wijnaldum og Sergio Ramos. På den anden side giver det jo også nervøsitet, at man ikke kender de fremtidige regler.

Kan det ramme en klub, at den bruger penge i dag? Eller er det tværtimod skidesmart at bruge løs denne sommer, før nogle smuthuller bliver lukket til næste år? Ingen ved det med sikkerhed.

Hvor står Danmark i alt det her?

Det er jo ret interessant at se, at FC Midtjylland og især FC København har købt tungt ind til truppen, selvom de ikke havde de helt store spillersalg før sæsonstart. Det fortæller først og fremmest to ting: Dels er der en tro på fremtiden og på, at man også i fremtiden kan sælge de her spillere dyrt, dels at man nok forventer at sælge spillere for særdeles mange penge i sidste halvdel af transfervinduet.

Frank Onyeka og Kamaldeen Sulemana er blevet solgt inden for den seneste uge, og Jens-Lys Cajuste fra FC Midtjylland, Jonas Wind og Mohamed Daramy fra FC København, Mikael Uhre og Andreas Maxsø fra Brøndby sættes alle i forbindelse med transfers i de kommende uger. Onyeka og Kamaldeen har tilsammen indbragt den danske liga 225 millioner kroner, og bliver bare nogle af de andre spillere solgt, kan vi hurtigt ramme salg for 300-400 millioner kroner i Superligaen. Så er der egentlig fint med midler til yderligere spillerkøb og lejeaftaler i august og slutningen af transfervinduet.

Så der kommer gang i den i Superligaen?

Vi hælder mod et ja, der kommer til at ske en del, også for store penge. Det kommer ikke til at ramme 2019-niveau, men de her spillere er så tilpas gode og interessante for udlandet, at der kommer penge i kassen i Superligaen. Og så bliver der handlet spillere, for både FCK og FCM vil meget, meget gerne vinde det her mesterskab.

Og udlandet?

Det er ikke sikkert, der sker det helt vilde, men vi tror, der er sket lidt mere, når vinduet er lukket til september, sammenlignet med det store sommer- og efterårsvindue i 2020. Men på sigt tror vi, der kommer gang i klubskifterne igen, med mindre FIFA og fodboldorganisationerne får indført drastiske nye regler. Både danske og europæiske klubber er blevet opkøbt i vildskab de seneste to-tre år, ikke mindst af amerikanere, og de gør det i høj grad, fordi de tror på transfermarkedet, og fordi de tror, medierettighedsmarkedet og klubbernes handelsværdi bliver langt mere værd de kommende ti år, ligesom vi har set med sportshold i de store sportsligaer i USA.

Hvis amerikanerne får ret, vil transfermarkedet blive endnu større, og storklubbernes og fodboldorganisationernes forsøg på at skabe en Super League, en voldsomt udvidet Champions League fra 2024, et klub-VM på steroider og andre nye turneringer peger også i retning af, at der kommer endnu flere penge i fodbold.

Så, det bliver vildt?

Man kan jo aldrig vide, om coronavirussen lige pludselig blusser op på dødelig vis, eller verdensøkonomien hamrer ind i muren hånd i hånd med verdens klima og miljø. Men indtil da tyder det meste på, at professionel fodbold og transfermarkedet vil vokse sig endnu større.