Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-bomber: Dette ændrede mit liv

Da Simon Tibbling skiftede tilbage til Randers FC denne sommer, var det ikke kun et gensyn med Björn Kopplin og Patrik Carlgren.

Da Simon Tibbling skiftede til Randers FC, ventede der ham et par gensyn: Han spillede sammen med Björn Kopplin i Brøndby IF og var med til at vinde U/21-EM sammen med Patrik Carlgren. Men der stod også en anden, mere fjern og mindre velkendt tidligere holdkammerat klar til at byde ham velkommen.

Da de begge var teenagere i 2012, spillede Simon Tibbling og Alhaji Kamara sammen i Djurgården. Tibbling var en af klubbens store talenter, og for Kamara var Djurgården hans første møde med europæisk fodbold. Selv om opholdet kun varede en enkelt halvsæson, ændrede det Kamaras liv.

”Jeg elsker at spille fodbold, men det er også en platform, som kan give en et bedre liv, så jeg kan understøtte min familie og andre: slægtninge, venner, fattige. Den platform har fodbold skabt for mig. Derfor er jeg virkelig glad for, at jeg tog det skridt i min karriere. Uden fodbold ved jeg ikke, hvordan mit liv ville være,” siger Alhaji Kamara, der kommer fra trange kår i Sierra Leone, i et interview med Tipsbladet.

I hans hjemland drømmer tusinder, hvis ikke millioner, om at fodbolden bliver deres vej ud af fattigdom og en perspektivløs fremtid. Det er bare de færreste, der får samme chance, som han fik.

”Jeg er en af de heldige få. Det siger jeg, fordi jeg kommer fra et land, der ikke kvalificerer til til Africa Cup of Nations eller U/17- eller U/20-turneringer. Det er virkelig svært at komme væk fra Sierra Leone. Det er hårdt at komme fra Afrika i det hele taget, men at komme fra Sierra Leone... Vi siger altid, at det er sværere. Det er et lille land, og man er altid nødt til at fortælle, at det er tæt på Nigeria og Ghana, for ingen kender det.”

Selv om Alhaji Kamara forlod Djurgården efter en enkelt halvsæson, ledte opholdet til en ny lejeaftale i Sverige. Denne gang i IK Frej og senere i IFK Värnamo. I januar 2014 købte IFK Norrköping ham så, og året efter var han med til at vinde et overraskende svensk mesterskab med klubben.

Kamara tvivler på, at han var blevet professionel, hvis han ikke havde fået chancen for at komme til Europa. Afrikanske og sierraleonske talenter er der nemlig nok af. Det er chancerne, der er få.

”Der er mange rigtig gode spillere i mit land, og de er stadig derhjemme. Hvis de havde haft de samme chancer som mig, kunne de have klaret sig i Europa og måske fået endnu mere succes end mig. Hvis jeg ikke havde fået mulighed for at komme til Sverige, tror jeg ikke, at jeg ville komme væk fra Sierra Leone,” siger han.

Alhaji Kamara fik kun seks førsteholdskampe for Djurgården, og i dag erkender han, at han ikke var klar til gå ind direkte ind på holdet i den svenske storklub. Blandt andet fordi han skulle omstille sig efter flytningen fra Freetown til Stockholm. Men selv om opholdet blev kort, og omvæltningen stor, sidder den 18-årige Simon Tibbling fast i hukommelsen.

”Han var en fantastisk knægt. Et af de største talenter fra Djurgårdens ungdomssystem. Som 16-17-årig spillede han på førsteholdet. Sådan nogen husker man.”

”Ligesom vi i Randers FC har Filip [Bundgaard], en speciel dreng og talent. Det var det samme med Simon Tibbling.”

Alhaji Kamara husker den unge Simon Tibbling som en imødekommende og nysgerrig holdkammerat, der spurgte interesseret ind til Kamaras liv og hjemland. Siden har de begge tilbragt næsten et årti i fodboldens verden, har flere udlandsophold og titler bag sig og er blevet voksne. Men når de mødes til træning i Randers FC, taler de stadig om tiden i Djurgården.

”Da jeg kom til Djurgården fra Afrika, var det til en anden slags fodbold, baner, sprog, liga, hele systemet. Det tror jeg ikke, jeg var klar til. Det forklarer jeg ham. Og han fortæller om sine oplevelser med at bo i Holland og giver mig kredit: 'Nu ved jeg, hvorfor I er meget stærke.' Holland et tæt på Sverige, og alligevel er livet svært nogle gange, når man savner sin familie,” fortæller Kamara.

”Vi taler om livet, fodbold, alle de ting. Det er fantastisk, at vi har alle de erfaringer og kan sidde og tale om det. Det gør vi hver dag, hver træning.”

”Jeg var virkelig glad for at se ham i Randers, for jeg ved, hvad han kan give holdet. Jeg beder bare til, at han forbliver skadesfri og kan få mere spilletid på holdet.”

Næste chance for spilletid er søndagens kamp mod Randers’ rivaler, AGF. Dem har Alhaji Kamara scoret gange tre mod i fire kampe.

”Tak for at minde mig om det,” siger han med et grin.

”Men jeg går ikke med den slags i hovedet. Jeg går ind til hver kamp som en ny kamp. AGF er et af de bedste hold i ligaen, og hvis man skal spille mod dem, skal man også være klar. Så jeg forbereder mig bare og forsøger at hjælpe mit hold. Helst ved at score.”