Inter har onsdag skrevet på klubbens hjemmeside, at Christian Eriksen i morges vendte tilbage til Inters træningsanlæg i Milano-forstaden Appiano Gentile.
Ifølge Milano-klubben skal den danske midtbanespiller her gennemgå et program, som er tilrettelagt af danske læger.
- Christian Eriksen returnerede i morges til Suning Training Center i Appiano Gentile. Den danske midtbanespiller, som hilste på staben, cheftræneren, holdkammeraterne og øvrige tilstedeværende medarbejdere, har det fint og er i en glimrende fysisk og mental tilstand, lyder det således fra Inter.
- Eriksen vil følge det genoptræningsprogram, som er blevet foreslået af de danske læger i København. Disse læger vil koordinere hele den kliniske proces og samtidig vil holde Inters medicinske stab orienteret.
Inter er angiveligt dækket af en forsikring, der betyder, at Milano-klubben ikke vil lide et større økonomisk tab, hvis Christian Eriksen bliver nødt til at indstille sin karriere efter kollapset i EM-kampen mod Finland. Læs mere om det her.