Video : Tipsbladet
Premier League

Bekymret for PL-stjerne: Alarmklokkerne ringer

Gary Neville er bekymret for, om Harry Kane kan komme tilbage på sporet i Tottenham.

Harry Kane har fået en svært start på sæsonen efter sit mislykkede skifte til Manchester City i sommer, og i søndagens lokalbrag mod Chelsea leverede angriberen endnu en anonym indsats.

For første gange i seks år har han nu ikke formået at score i sine første fire Premier League-kampe i sæsonen, og Gary Neville er bekymret for Tottenham-stjernen.

- Der er svære omstændigheder, forstået på den måde at han ville videre i karrieren og vinde trofæer. Kane fortalte offentligt, at han ville videre og vinde trofæer, men Daniel Levy og Tottenham besluttede sig for at holde på ham, hvilket de er i deres ret til, når han er under kontrakt.

- Men det er aldrig nemt, når en spiller vil væk fra klubben, og alle på træningsanlægget og i omklædningsrummet ved, at han vil væk. Det går ikke godt. Vi havde statistikken fra Crystal Palace-kampen, hvor han for første gang spillede 90 minutter uden at røre bolden i modstanderens felt eller have en afslutning på mål. Små ting som det begynder at tage fokus.

- Alarmklokkerne ringer, og nu vil der blive stillet endnu flere spørgsmål, for han så fortvivlet ud mod slutningen. Han spillede mod et rigtig godt hold, og han har været en del af et Tottenham-hold i denne situation over flere år. Han kommer til at tænke "nu er jeg her igen," siger Neville i sin podcast, The Gary Neville Podcast.

Chelsea vandt 3-0 over Tottenham.