Video : Tipsbladet
Serie A

Skadet stjernespiller øjner comeback

Han kan muligvis allerede være tilbage efter landsholdspausen.

Paulo Dybala er i øjeblikket i gang med at komme tilbage fra en muskelskade, som har holdt ham ude de seneste kampe i Juventus samt landsholdssamlingen med det argentinske landshold. 

Ifølge det italienske medie Football Italia lysner det dog for Dybala, der muligvis kan være tilbage og klar til at spille mod AS Roma, som er den første kamp i Serie A for Juventus efter landsholdspausen. 

Samtidig skriver mediet, at Alvaro Morata, der også er skadet lige nu, først er tilbage i slutningen af oktober. 

Den spanske angriber har også en muskelskade, som han pådrog sig tilbage i september. 

Juventus befinder sig på nuværende tidspunkt på syvendepladsen i Serie A.