Video : Tipsbladet
Premier League

Fyringstruede Solskjær: Han er ikke dum

Ole Gunnar Solskjærs tidligere holdkammerat kommenterer på nordmandens situation.

Presset på Ole Gunnar Solskjær vokser, og mange havde forventet, at nordmanden ville blive fyret efter søndagens historiske nederlag til Liverpool.

En række af hans tidligere holdkammerater har omvendt udtrykt opbakning til Solskjær, og det ligner desuden, at Manchester United-ledelsen har besluttet sig for at holde fast i manageren lidt endnu.

Selvom Solskjær får lov til at stå i spidsen for holdet mod Tottenham, er han imidlertid godt klar over, at presset på ham er kæmpestort. Det siger Teddy Sheringham til 888Sport.

- Kan Ole være tilfreds med behandlingen af ham? Ja, han er blevet behandlet rigtig godt. Han er træner for Manchester United, han har haft jobbet i lang tid, og han har ikke vundet noget. Alt afhængigt af hvordan man ser på det, skal han være meget glad for stadig at have et job.

- Det ligner ikke, at han kan rykke klubben. Det har vaklet i starten af sæsonen, og derfor har så mange stillet spørgsmålstegn ved ham.

- Mange af hans tidligere holdkammerater har beskyttet Ole, og jeg er en af dem, men han er ikke dum, og han ved, at løkken strammer om halsen på ham.

Manchester United ligger nummer syv i Premier League.