Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE arbejder på hemmelige angreb mod AaB

Simon Poulsen har sat gang i noget arbejde med bestemte elemeneter af spillet i SønderjyskE.

SønderjyskE er i fuld gang med at finde deres næste cheftræner, og mens jagten er i gang er det assistenttræneren Simon Poulsen, der styrer holdet. Det har han nu gjort i nogle uger efter Michael Boris' fyring.

I landsholdspausen har sønderjyderne haft mulighed for at se nærmere på særligt offensive dele af spillet, fortæller Poulsen i et interview med JydskeVestkysten.

- Vi har haft nogle meget intense træninger med mange nærkampe. Så har vi arbejdet med nogle elementer i spillet, som jeg også synes, har set rigtig fint ud i forhold til at komme til flere chancer og  komme til flere indlæg med løb i feltet, siger vikar-træneren.

Han vil dog ikke ud med, hvad der mere præcist bliver arbejdet med, men det er forskellige områder, fortæller Simon Poulsen.

Endvidere mener den tidligere landsholdsback, at det er vigtigt at komme på tavlen mod AaB og Viborg i de to sidste kampe af Superligaen, inden vinterpausen rammer landets bedste række. 

Men hvis de kan hænge på nu, så vil de også komme tilbage efter nytår, understreger han.

SønderjyskE har senest arbejdet på at få forstærkning fra 1. division. Læs mere om det her.