Video : Tipsbladet
Rygter

Rygtebørsen: Barca-stjerner kan være på vej væk

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de varmeste rygter fra international fodbold.

Frenkie de Jong fra FC Barcelona til Manchester United
Note:
 De røde djævle har eftersigende kig på Frenkie de Jong som en mulig erstatning for Paul Pogba, hvis kontrakt udløber til sommer. Den hollandske midtbanespiller vil i United kunne blive genforenet med sin tidligere holdkammerat fra Ajax-tiden Donny Van de Beek. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Axel Witsel fra Borussia Dortmund til Newcastle
Note:
 Den belgiske midtbanespiller er eftersigende på udkig efter en ny udfordring i karrieren, og her har flere klubber været nævnt som en mulige næste destination. De seneste rygter sender ham mod det nordengelske, hvor nyrige Newcastle skulle stå klar med et favorabelt tilbud til 32-årige Witsel.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport1

Hwang Hee-Chan fra RB Leipzig (Wolverhampton) til Liverpool
Note:
 Den sydkoreanske angriber er angiveligt på blokken hos Liverpool, som eftersigende er i færd med at forberede et bud til RB Leipzig. Hwang er lige nu på leje hos Wolves, som også ønsker at hente ham permanent, men et skifte til Liverpool lokker måske en anelse mere.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Football Insider

Lorenzo Insigne fra Napoli til Inter
Note
: Den vævre italiener har kontraktudløb med Napoli til sommer, og det er kommet Inter for øje, som altså håber på at kunne lokke Insigne til på en fri transfer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Gazzetta dello Sport

Jens Stryger Larsen fra Udinese til Real Betis
Note
: Den danske landsholdsspiller Jens Stryger Larsen har kontraktudløb i Udinese efter sæsonen, og han kan havne hos Spaniens nummer fem, Real Betis. Spaniernes direktør har efter sigende et godt øje til den alsidige dansker.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Estadio Deportivo

Alexandre Lacazette fra Arsenal til Atlético Madrid, AC Milan, Marseille eller Newcastle
Note: Angriberens kontrakt løber ud til sommer, men klubben tøver med at forlænge den. Til januar kan han frit forhandle med andre klubber, og der er angiveligt bejlere nok til hans underskrift.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Pedri fra FC Barcelona til Bayern München
Note: Den bare 18-årige vidunderdreng har en frikøbsklausul på 1 milliard euro (7,44 milliarder kroner), men Bayern er alligevel interesseret i at lokke ham væk fra Barcelona.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS

Renato Sanches fra Lille til Arsenal eller AC Milan
Note: Midtbanespilleren siger til L'Equipe, at han er klar til en ny udfording, og at en knæskade ødelagde et ellers planlagt skifte til Barcelona i sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: L'Equipe

Ianis Stoica fra FCSB til Arsenal
Note: Stoica er en 18-årig rumænsk offensivspiller, der trods sin unge alder allerede har været udlejet fire gange, men som i denne sæson har fået sit gennembrud for FCSB, det tidligere Steuea Bukarest.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Samuel Umtiti forlader FC Barcelona
Note: Den økonomisk nødlidende klub vil angiveligt have franskmanden til at acceptere en ny kontrakt med en stor lønnedgang. Det er ikke lykkedes, så i stedet spekuleres der i, at klubben river kontrakten midt over.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport