Video : Tipsbladet
Premier League

- Mbappé kan nemt komme til Newcastle

Han vil bestemt ikke udelukke, at Kylian Mbappé skifter til Newcastle.

Selvom de nye, saudiarabiske ejere har skudt tonsvis af penge i Newcastle, virker det utopisk at tro, at Kylian Mbappé, der har kontraktudløb i PSG til sommer, kan ende i klubben - i hvert fald inden for den nærmeste fremtid.

Emmanuel Petit vil dog ikke udelukke det.

Den tidligere franske landsholdsspiller pointerer over for gambling.com, at alt kan ske, selvom Mbappé sandsynligvis foretrækker at skifte til Real Madrid.

- Alt kan ske. Vi har set, hvad der er sket med Newcastle United. Der har været rygter, og i sidste ende ved man ikke, hvad der kommer til at ske. Tingene kan hurtigt ændre sig, og det kan nemt komme til at ske.

- Men der er en forbindelse til Real Madrid, og jeg ved, han tænkte på det, da han var barn. Han drømte om at spille for klubber som denne, på grund af de stjerner og den historie klubben har.

Kylian Mbappé har spillet for Paris Saint-Germain siden 2017.